Det er hægspindemøl
Larver-05-22-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det ser ud som om træerne er hyllet i candy floss. Foto: Kaj Bonne
Særpræget syn ved Buddinge Rundkørsel

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Larverne gemmer sig i en slags strømper. Foto: Kaj Bonne.
Lige nu er der gang i produktionen af noget underligt hvidt slør på mange af træerne i Tinghøjparken tæt på McDonalds. Men synet kan år efter år studeres rundt omkring i kommunen.

Det er hægspindemøl, der skaber den underlige natur, der nogle steder får området til nærmest at virke ulækker. Der kan være masser af spind på både grene og stammer og meget ofte præger et også fortovene.
Det hele er forårsaget af hægspindemøl, Yponomeuta evonymella.

Det sædvanlige er, at insekterne kun angriber et enkelt år, men der findes undtagelser på op til tre år.

Larven af spindemøl kaldes snareorm og bliver ca. 1,5 cm lang og er gullig. Om sommeren findes der ofte store larvekolonier af spindemøl inde i kraftig spind på træer og buske af blomme, æble, tjørn, benved og hæg. I juli har laverne udviklet sig til voksne møl og flyver ud. Træerne dør ikke af det, og der går ofte flere år mellem de store angreb. Skulle ens små æbletræer i haven på et tidspunkt blive ramt, kan man gå i aktion og klippe de ramte områder væk.

Lige nu er det værste overstået. Larverne er ved at holde op med at spise. De forpupper sig derefter, og i juli-august flyver de voksne spindemøl. Hunnerne lægger æg i hobe á op til 80 æg under et beskyttende ”skjold”. Æggene klækker i efteråret, men larverne forbliver under skjoldet til næste forår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top