Fra ludere og lommetyve til Gladsaxes smørhul
Dorthe-Wichman-Müller-01-19-18-til-net.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Dorthe Wichmand Müller benytter sin sparsomme fritid på at vandre - gerne i udlandet. Træningen foregår i nærområdet. Foto: Kaj Bonne.
SFs nye byrådsmedlem Dorthe Wichmand Müller startede som socialformidler på Vesterbro, men kom siden til det mere trygge Gladsaxe, som hun blev så glad for, at hun også flyttede til kommunen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Foto: Kaj Bonne.

Forurening og miljø kom først afgørende på dagsordenen i starten af 1970erne. John Mogensen sang ”Der er noget galt i Danmark”, og skolerne begyndte at tage emnerne op i de såkaldte featureuger. Dorthe Wichmand Müller var på vej til at blive teenager og en miljøbevidst af slagsen.

Sammen med ligesindede var hun allerede fra 13-14 årsalderen ret aktiv inden for miljøbevægelsen NOAH i Greve. Hun var med til at lave happenings i Bilka i Hundige, hvor aktivisterne pillede plastikken af slagterens kød og pakkede det ind i papir.

– Jo, jeg var på krigsstien i den periode. Jeg var også med i ”Atomkraft? Nej tak!” og ”Kvinder for fred”, siger Dorthe Wichmand Müller, der ved kommunalvalget i november blev valgt som nyt byrådsmedlem for SF.

I sine første år boede Dorthe Wichmand Müller i Hvidovre og senere flyttede familien til Hundige: – Min mor arbejdede med udsatte udenlandske familier i Ishøj, og min far var kontormand, men jeg er ikke opvokset i det, man vil kalde et venstrefløjshjem.
Efter skolen begyndte Dorthe i 1978 med socialt arbejde på Vesterbro: – Dengang var der i bogstavelig forstand ludere og lommetyve derinde. Jeg var politisk interesseret, men ikke medlem af noget parti. Mange af mine kolleger var i socialistiske partier eller fraktioner. Jeg var med til mange forskellige møder, og jeg deltog altid, når der skulle ske noget, erindrer Dorthe Wichmand Müller.

Til Gladsaxe
I 1985 blev Dorthe Wichmand Müller arbejdsmæssigt ”lokket” til Gladsaxe Kommune: – Det var noget helt andet end Vesterbro, og det sociale arbejde var lige så spændende, selv om det var helt andre problemer borgerne havde. Gladsaxe var et smørhul. En fed kommune at komme til.

I de næste mange år arbejdede hun som socialformidler og senere som leder i Gladsaxe, men omkring år 2000 tog hun en efteruddannelse i psykologi på RUC. I tre år arbejdede hun som socialfaglig konsulent på Kongens Ø ved Arresø, mens hun færdiggjorde sine RUC-studier.

– Senere blev jeg teamchef i Københavns Kommune og vendte tilbage til Vesterbro i nogle år og var med til at åbne det første jobcenter i København i Nyropsgade. Men noget andet trængte sig på, og jeg blev daglig leder for et center for spiseforstyrrelser på Frederiksberg, men i 2008 syntes jeg, at der skulle ske noget helt andet.

Og det gjorde der i den grad. Dorthe Wichmand Müller valgte at blive selvstændig erhvervsdrivende og åbnede ”Dorthes TeHus” på Amagerbrogade: – Det var en anden verden. Folk var utrolig glade for at komme der. I fire år knoklede jeg rumpen ud af bukserne, og til sidst valgte jeg så at vende tilbage til et helt almindeligt lønmodtagerjob. Ikke som chef. Ikke selvstændig. Men en helt almindelig lønmodtager med et arbejde fra 8-16 med efterfølgende frihed.

Siden 2010 har Dorthe Wichmand Müller været ansat på jobcentret i Frederikssund Kommune først som vikar og på deltid, da hun fortsat havde TeHuset, men siden på fuld tid, hvor hun blandt andet tager sig af at få sygemeldte borgere tilbage i arbejde.

Friheden mærkes bedst i ferierne, hvor hun ofte binder vandrestøvlerne. Dorthe er en habil vandrer og er ikke bange for at søge udfordringerne i højderne. Hun har blandt andet vandret i Grønland, Norge og Sverige, på Caminoen i Nordspanien og gået Bornholm rundt. Træningen passes efter bedste evne ind i hverdagen, hvor hun blandt andet forbedrer konditionen ved at gå op til 25. etage på Herlev Hospital – og ned igen. Til sommer skal hun vandre på klipperne ved den billedskønne Amalfikyst syd for Napoli.

Med i et parti
Helt konkret var det, da Fogh-regeringen i 2005 lovgav om sagsbehandlingen i kommunerne, at Dorthe Wichmand Müller besluttede at melde sig ind i Socialistisk Folkeparti: – Råderummet blev indskrænket. Det blev rigidt; alt skulle reguleres, og der blev mindre tid til at være ude blandt borgerne. Der blev ikke taget hensyn til kommunernes forskellighed. Om kommunen er en landbo- eller bykommune; om demografien; om uddannelsesniveauet osv. Det ville jeg gøre noget ved, så derfor meldte jeg mig ind i SF, hvor jeg blev aktiv med det samme, blandt andet også i udvalg nedsat af landsledelse til støtte for partiet og medlemmer i Folketinget, hvor jeg med min baggrund bød ind omkring beskæftigelse og integration. I vælgerforeningen i Gladsaxe blev jeg næstformand – og senere fungerende formand samtidig med, at jeg passede et fuldtidsarbejde, og valgkampen kørte. Der var noget at se til.

Og det er der også for hende som medlem af tre stående udvalg. Hun er formand for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, mens hun er menigt medlem af Psykiatri- og Handicapudvalget og Miljøudvalget. Som repræsentant for byrådet/kommunen er hun blandt andet også medlem af Det Grønne Råd, Handicaprådet og Vestforbrændingen.

Sundhedshus
Dorthe Wichmand Müller synes, at der er mange ting at fremhæve, som gør eller vil gøre livet lettere for Gladsaxes borgere: – Jeg glæder mig til, at det nye sundhedshus bliver færdigt. Om det så bliver på den gamle politistation eller ej. Vi laver noget nyt som går på tværs af faggrupperne. Den nye akutfunktion er med til at sikre ordentlig hjælp til borgerne, så de ikke straks ryger tilbage på hospitalerne. Kommunen er også i fuld gang med klimatilpasning, hvor borgerne får hjælp til projekterne.

– Men jeg må indrømme, at det ærgrer mig, at så mange borgere vælger privatskoler for deres børn – nu har vi selvfølgelig også flere privatskoler i Gladsaxe. Men hele kommunen gløder omkring folkeskolerne. Nogle har næsten ingen søgning, mens andre er ved at blive kvalt i elever. Vi har for få billige ungdomsboliger, når man tænker på, at Gladsaxe er tæt på mange uddannelsessteder. Gør vi en indsats her, kan vores egne unge blive boende i kommunen, siger Dorthe Wichmand Müller.

SFs nye byrådsmedlem mener, at Gladsaxe har en særlig geografisk udfordring: – Kommunen er delt op i fire byer. Der er intet fælles byrum, så derfor skal de nuværende bymidter være ordentlige. En større tilgængelighed til naturområder skal vi også arbejde med – det er ikke nemt at komme ud i naturen med en rollator.

Dorthe Wichmand Müllers forestilling om kommunen om ti år er ret positiv: – Til den tid vil vi have en letbane, som bringer mere liv, og den vil være med til at vise, at erhvervslivet godt kan samarbejde med kommunen. Mens den bygges, vil den i en del år være et hadeprojekt. Selv om letbanen fik en vanskelig start i Aarhus, har det allerede vist sig, at den bliver brugt mere end forventet. Jeg er sikker på, letbanen vil løfte hele Gladsaxe Kommune. Jeg forventer også, at vi har et rigt kulturliv. Spillestedet for de unge vil byde på mange større og mindre koncerter. Vi vil have en kommune i balance, hvor Høje Gladsaxe og Værebro Park vil nyde godt af midler fra Landsbyggefonden. Og jeg forudser også, at vores indsats på beskæftigelsesområdet vil bære frugt, siger Dorthe Wichmand Müller, der som mor til to voksne børn og offentligt ansat, ser sig selv som en typisk borger i kommunen.


Dorthe Wichmand Müller

Uddannet socialformidler og har en efteruddannelse i psykologi fra RUC.
Udvalg: Formand for Sundheds- og Rehabilitering. Sidder i
Psykiatri- og Handicap samt Miljøudvalget.
Medlem af Det Grønne Råd og Handicaprådet.
Mor til to voksne børn.
Har boet i Gladsaxe Kommune siden 1993.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top