Masser af eventyrlige væsener
Junglebandeng.jpg
Alle vennerne i “Junglebanden”. Foto: Angel Films
Bibliografen med meget fantasifuldt program garneret med DOX-film

Onsdag 6. juni vender DOX-BIO tilbage til Bibliografen med filmen ”Fædre og sønner”.

Michaels bedstefar Henning var en berømt opdagelsesrejsende blandt mongolske stammer og Michael har hørt rygter om, at Henning levede et hemmeligt dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.
Sammen med sin egen far vil han nu finde ud af, om det er sandt.

Velkommen til ”Jurassic World: Fallen Kingdom”, hvor Chris Pratt og Bryce Dallas Howard endnu en gang må løbe for livet med de fæleste dinosaurer i hælene.

Onde videnskabsmænd er som sædvanlig på spil og det er op til Pratt og co. med hjælp fra Dr. Ian Malcolm, endnu en gang spillet af en forrygende Jeff Goldblum, at forhindre deres djævelske planer.

”Sig det’ løgn, Luis!” er historien om Luis’ ikke helt ordinære hverdag. Hans far er nemlig ufolog og tror, at fjendtlige rumvæsener en dag vil angribe jorden. Luis er derfor overladt til sig selv, hvilket giver ham problemer med naboer og skolen, der mener, at Luis ville have det bedre på et børnehjem. Forstanderinden fører an i kampen for at redde Luis fra hans uansvarlige far, men Luis får hjælp fra uventet kant, da tre rumvæsener pludselig lander i baghaven. Og det er kun begyndelsen på et kæmpe eventyr for Luis.

I ”Junglebanden” prøver Monrad og resten af Junglebanden at opretholde fred i junglen. Den djævelske koalabjørn Igor og hans tungnemme bavianhåndlangere har dog planer om at udslette junglen! Nu må Monrad og resten af banden gøre han sig klar til at redde dagen. Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 7. juni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top