Medaljer til alle
svøm.jpg
Gladsaxesvømmerne levede fint op til de præstationer, der havde skaffet dem turen til Esbjerg. Foto: Privat.
Gladsaxesvømmere havde succes ved stævne i Esbjerg

Alle fik medaljer med hjem, da Gladsaxe Svømmeklub forrige weekend deltog med 8 svømmere, i alderen 10-13 år, i Danish International Swim Cup (DISC) i Esbjerg.

Med 1400 svømmere fra seks lande, er DISC et af verdens største svømmestævner, som blev afholdt for 21. gang i år.

Gladsaxes svømmere havde først skullet klare en kravtid, som klubben selv havde fastsat, og det var lykkedes for 8 svømmere.

De fik en kæmpe oplevelse til stævnet, som havde deltagere fra alle aldersgrupper, hvor nogle af landets bedste seniorsvømmere også deltog, og hvor der kunne skimtes tatoverede OL-ringe på nogle af de største svømmere i finalerne.

Alle 8 svømmere fik mulighed for at deltage i finaler, og det blev til 27 medaljer. To af svømmerne blev hædret for den bedste 25-meter præstation i deres årgang, og en enkelt slog en mesterskabsrekord.

Selv om Gladsaxe Svømmeklub med de 8 deltagere er en af de klubber, der deltog med færrest svømmere, resulterede de flotte præstationer i, at GSC blev 13 bedst af de 51 klubber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top