Nummer 4 ved DM i skak
Nummer-4-ved-DM-i-skak.jpg
Stengård Skole klar til kamp. Fra venstre mod højre: 4. bræt: Malte Erikstrup (2 af 6 point) , 3. bræt: Tobias Brødsgaard (4½ af 6 point) , 2. bræt: Nikolaj Brødsgaard (3½ af 6 point) , 1. bræt: Oliver Trier (3½ af 6 point). Foto: Jakob Trier.
Stengård Skoles skakhold endte lige uden for medaljerækken ved DM i Nykøbing Falster

Stengård Skole havde efter en flot præstation ved københavnsmesterskabet kvalificeret sig til DM-finalen i skoleskak på Sophieskolen i Nykøbing Falster.

Sidste år vandt Stengård det danske mesterskab i B-gruppen, men i år var man så rykket op i A-gruppen. Her var konkurrencen noget hårdere, og selv om Stengård-eleverne klarede 2-2 mod de suveræne danmarksmestre fra Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, så endte skolen fra Gladsaxe lige uden for medaljerækken på 4. pladsen.

Over 200 spillere fordelt på 44 hold var mødt op for at kæmpe om danmarksmesterskabet i 4 forskellige kategorier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top