Træning i det fri
Alimentia-03-20-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der er gang i den, når Tia Naundrup Laustsen træner sine hold udendørs. Foto: Kaj Bonne.
Tia Naundrup Laustsen tilbyder træning i de fri. Det sker i fællesskaber med fokus på den sjove motion

Kostvejleder og træningsinstruktør Tia Naundrup Laustsen kender om nogen til træning i fitness-centre. Det har hun ikke noget imod. Men hun synes nu også, at træning i det fri har så meget andet at byde på.

Så derfor kan du se Tia sætte gang folk sent mandag eftermiddag i terrænet omme bag Gladsaxe Svømmehal eller lørdag formiddag på parkeringspladsen ved Behandlingscenter Gladsaxe på Gammelmosevej 205.

– Det er noget helt andet at træne udendørs i stedet for at svede i et fitness-center. Du trækker vejret på en helt anden måde. Det føles også anderledes, når får opladet energidepoterne i det fri, siger Tia Naundrup Laustsen.

Hun har en fortid som projekt- og teamleder i hhv. medicinal- og rejsebranchen: – Men for tre år siden følte jeg, at der skulle ske noget nyt. Jeg har altid interesseret mig for kost og motion, siger Tia, der er uddannet kostvejleder og personlig træner. I 2015 startede hun sin egen virksomhed ”ALIMENTIA – Dit sunde valg”. I dag lever hun af rådgivning og træning – både i hold og for enkeltpersonen.

Tia kan naturligvis give gode råd og både træning, motion, kost og sundhed, men det er helt afgørende for hende, at svedperlerne drives frem med et smil på læben: – Det skal være sjovt. Samtidig må også gerne være lidt udfordrende. Og så er det med til at motivere den enkelte, når det sker sammen med andre.

Mange søger til Tia for at opnå et vægttab: – Det opnår du med en kostomlægning, med motion, ændring af vaner og ikke mindst motivation til at tabe dig. Alt dette kan jeg hjælpe med.

Mandag eftermiddag er træningen for ”Rigtige Kvinder” gennem Gladsaxe Oplysningsforbund, hvor man skal tilmeldes gennem GOF. Men om lørdagen kan alle møde op og træne med i en time på Gammelmosevej. Det koster 40 kroner pr. gang (kontant el. på mobilepay), og du behøver ikke at melde dig til på forhånd.
Læs mere på www.alimentia.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top