Delikatesser fra morgenstunden
Frokost-03-14-15.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Ægteparret Niels Jensen og Idamae Balmes fra B & J Delikatesse er ved at lave pindemadder til en vinsmagning hos Bagsværd Vinhandel. Foto: Kaj Bonne
B & J Delikatesse er åbnet med fokus på kvalitet og service, og så skal håndværkere kunne købe ordentlig mad fra tidlig morgen

Hver morgen kl. 6.30 åbner B & J Delikatesse døren for publikum på Buddingevej 215. Alle ugens syv dage. Den ny forretning ligger på hjørnet af Buddingevej og Snogegårdsvej, hvor der tidligere har ligget en bager.

B & J står for efternavnene på ægteparret Idamae Balmes og Niels Jensen, og de åbnede den ny delikatesseforretning den 9. maj. Deres fokus er fra morgenstunden rettede mod håndværkere, der ønsker kvalitetsbrød og –pålæg samt lune frikadeller og godt smørrebrød.

I det store baglokale har de indrettet en vinbar med mange forskellige vine fra solide producenter: – Vi forsøger at efterkomme kundernes ønsker, og hvis vi ikke har det ønskede på hylderne, kan vi hurtigt skaffe det, siger Niels Jensen.

Den tidlige åbningstid indikerer, at B & J vil satse på, at håndværkerne stopper op: – Jeg er selv elektriker, så jeg ved, at mange håndværkere er trætte af, at de aldrig kan købe noget godt brød og pålæg, smørrebrød og lune deller. Men det kan vi klare. Og vi kan gøre det hurtigt uden at slække på kvaliteten. Håndværkere er travle folk, og det er vi opmærksomme på, siger Niels Jensen.

Noget af det man vi slå på er nogle særlige termotasker med mange gode ting og sager, som håndværkerne kan bestille og tage med.

Idamae Balmes og Niels Jensen har også øje for enlige og pensionister, som ønsker et godt, lunt måltid. Hver uge har man en aftensmadsplan med syv nye danske retter til under 60 kroner.

Et kommende tiltag bliver vinaftner og vinsmagninger i løbet af efteråret: – Lige nu gælder det om, at få lavet smurt morgenbrød, stegt frikadeller og lavet smørrebrød, så kunderne ikke behøver at vente, siger Niels Jensen.

Lige om rundt om hjørnet er der parkeringsmuligheder, hvis man vil kigge B & J
Delikatessers store vinsortiment ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top