Det ligner en skin-høring i skolebestyrelserne
-

Af Mette Holm-Hansen Gladsaxe Møllevej 152B Formand for Skolebestyrelsen
på Gladsaxe Skole

Jeg læser mig frem til i referatet af Børne- og undervisningsudvalgets (BUU) møde 22. maj), at 5 politikere (og 1 blank) valgte at overhøre samtlige høringssvar tilsendt fra alle skolebestyrelserne i Gladsaxe kommune og dermed trumfe en løsning igennem, som de politikere åbenbart selv synes er en bedre løsning.

Det omhandler et høringssvar vedrørende det faktum, at medlemmer af BUU har deltaget i skolebestyrelsernes møder gennem de sidste mange år, med stor succes.

Denne ordning blev pludselig taget fra os pr 1. januar, med påstand om, at det var fordi man ville optimere samarbejdet, dog havde man ikke løsningen endnu.

Der blev sat forskellige løsninger i høring, og langt de fleste skoler pegede på, at de var meget tilfredse med den løsning der eksisterede før.

Hvad har vi fået ud af det? Vi har manglet en løsning i ½ år. Vi har brugt tid og kræfter på at rette henvendelse og skrive høringssvar for at blive fuldstændig overtrumfet og påduttet en løsning ingen har bedt om.

Skal alting være topstyret fra nu af? Bliver det kun de tiltag som ”S” synes vi skal tage, som bliver stemt igennem? Er alting aftalt på forhånd?

Jeg kunne virkelig godt tænke mig et svar fra Claus Wachmann, Martin Samsing, Katrine Skov, Jakob Skovgaard Koed eller Serdal Benli?

Jeg kan heldigvis konstatere, at sagen er begæret i byrådet og håber, at der sidder nogle fornuftige politikere der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top