Et fantastisk kulturchok
Lene-Svendborg-18-18.jpg
Lene Svendborg får megen fornøjelse ud af at studere sin slægts historie. Foto: Kaj Bonne.
Socialdemokratiets nye byrådsmedlem Lene Svendborg fik udfordret sine forestillinger om, hvordan lærere skulle se ud, da hun begyndte på Søndergårdsskolen i 1975

Et kulturchok defineres som en voldsom oplevelse ved mødet med en levevis og forestillingsverden, som man ikke er vant til. Lene var bare 11 år, da hun fik et kulturchok, som hun aldrig glemmer:

– Jeg kom fra Lyngby, hvor de mandlige lærere gik i jakkesæt, og de kvindelige lærere havde nederdel på. Sådan så lærere ud, troede jeg. Men da vi flyttede til Bagsværd, skulle jeg gå på den legendariske Søndergårdsskolen.

Her havde lærerne skæg og langt hår og gik i islandske sweaters eller hønsestrik. Men hvor var de dog fantastiske. Jeg havde nogle uforglemmelige år på Søndergårdsskolen. Jeg fik et deja-vu, da mine døtre begyndte på skolen. Jeg blev hevet tilbage til dengang, jeg gik der: lokalerne og lugten havde ikke ændret sig.

Lene Svendborg, nyvalgt socialdemokratisk byrådsmedlem, har ikke forladt Gladsaxe Kommune, siden hun kom hertil i 1975. Hun havde i ti år en afstikker til Søborg, men flyttede familien tilbage til Bagsværd i 1998 og har siden 2011 boet i rækkehus tæt på barndomshjemmet.

Efter at have gennemført 10. klasse på Søndergårdsskolen startede Lene som sæsonarbejder på Dyrehavsbakken, hvor hendes biologiske far havde en restaurant: – Sådan havde jeg egentlig tænkt mig, at det skulle være i mange år fremover for mig.

Men for 30 år siden mødte Lene sin mand John, og for 28 år siden skiftede hun kurs, da hun fik job i hjemmeplejen i den daværende Søllerød Kommune:

– Jeg er stadig ansat som sosu-hjælper i Rudersdal, men jeg er gået ned på 28 timer om ugen. Jobbet er både hårdt fysisk og psykisk, og jeg er taknemmelig over at kunne klare mig med 28 timers arbejdsuge. Det passer mig glimrende, for nu kan jeg bruge den overskydende tid til byrådsarbejdet, siger Lene Svendborg.

Politisk modning
Lene Svendborgs politiske interesse er formet i en senere alder end mange af hendes byrådskolleger. Naturligvis har hun på et eller andet plan været interesseret i politik, men ikke mere end, at hun som så mange andre danskere, nøjedes med at bruge sin stemmeret. Men i forbindelse med finanskrisen og den efterfølgende skarpe sparekniv blev hendes indre politiske stemme tændt:

– Det kom ærligt talt som et chok for mig, at der fandtes mennesker, der erklærede, at de ville gøre alt for at bekæmpe den offentlige sektor og troede, at alt ville blive bedre ved en privatisering. New Public Management kørte på fuld tryk efter finanskrisen, og man brugte enhver anledning til at spare.

Snebolden rullede derudad, og især Liberal Alliance fik sat ønsket om en mindre offentlig sektor på dagsordenen. Jeg besluttede mig for at ville kæmpe for velfærdssamfundet og ikke mindst de offentligt ansattes arbejdsforhold, så derfor meldte jeg mig ind i
Socialdemokratiet.

Og er der noget, der virkelig ligger Lene Svendborg på sinde, er det et ordentligt arbejdsmiljø – og i særdeleshed for de offentligt ansatte: – Gode og engagerede medarbejdere er grundstenen for, at det offentlige leverer en god service, hvilket igen giver tryghed og tilfredshed hos vores borgere. Det smitter af på det hele. Det samme gælder også for det private arbejdsmarked. Hvis arbejdsmiljøet er dårligt, så bliver arbejdsindsatsen derefter.

Sin fagpolitiske indsigt er Lene Svendborg glad for at kunne benytte i Sundhed- og Rehabiliteringsudvalget: – Jeg håber, at mine mange års erfaring på ældreområdet kan bidrage til, at vi fortsat kan tilbyde vores ældre medborgere en god og tryg pleje, når behovet for det opstår.

Endvidere sidder Lene Svendborg i to andre stående udvalg – Trafik og Teknik samt Beskæftigelse og Integration: – I Trafik- og Teknikudvalget er der ikke så mange personsager. Det er mere nogle tekniske ting, vi træffer beslutninger om. Men vi hygger os, og det er også rart at føle, at man swinger med politiske modstandere, når man lærer dem at kende. Arbejdet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er spændende, men vi er underkastet en meget stram lovgivning. Kommunerne har et begrænset råderum, siger Lene Svendborg, der også sidder i sin vælgerforenings bestyrelse i Gladsaxe.

Lene Svendborg er glad for, at hun ikke arbejder på fuld tid ved siden af sine politiske hverv: – Jeg kan forberede mig til møderne i ro og mag. Det passer fint til mig med den alder, jeg har. Jeg ser nogle af mine yngre kolleger, som har en masse at se til med job og børn, og de kommer hæsblæsende ind til møderne. Men hold da op, hvor jeg dog respekterer dem, for de brænder for at gøre noget for Gladsaxe.

For alle
Den nuværende udvikling på boligmarkedet bekymrer Lene Svendborg. Færre og færre mennesker med en helt almindelig indkomst får mulighed for at bosætte sig i Gladsaxe Kommune, hvilket ærgrer hende: – Jeg så gerne, at der blev satset endnu mere på almennyttige boliger, så alle indkomstgrupper kan bo her i kommunen. Desværre er der ikke ret mange bygherrer, der stiller sig frem og siger: Vi bygger billige boliger! Men i byrådet skal vi være opmærksomme på, at vores kommune også i fremtiden skal være for alle.

Lene Svendborg understreger, at Gladsaxe er for alle. Hun håber, at kommunen vil være garant for velfærden og også i fremtiden kan tiltrække kompetente og engagerede medarbejdere til for eksempel skoler, plejehjem og jobcenter:

– Det er bedre for den enkelte borger, at servicen bliver leveret af nogle faste medarbejdere – og ikke mange skiftende medarbejdere. Faste medarbejdere blandt både plejepersonale og pædagogiske medarbejdere skaber en større tryghed for borgerne. Vi skal virkelig bestræbe os på at tilbyde et godt og sundt arbejdsmiljø for at kunne rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere i kommunen.

Slægtsforskning
Lene Svendborgs helt store fritidsinteresse er slægtsforskning: – Det er sindssygt spændende. Jeg har fundet de utroligste historier. Jeg startede med min mors forældre, og på to år har jeg fundet 100 navngivne personer – jeg har fundet nogle forfædre helt tilbage i 1690, men så begynder det altså virkelig at blive svært, for der begynder kirkebøgerne at slippe op.

Der er en enorm hjælpsomhed blandt slægtsforskere. Hvis man støder ind i et problem, er der altid nogle, der tilbyder deres hjælp. Efterhånden er jeg blevet ret skrap til at læse den gamle håndskrift, men indimellem må jeg have hjælp. Jeg ved ikke, hvor meget længere tilbage i tiden jeg kan komme med min mors familie, men så kan jeg jo altid begynde på min fars slægt!

I øjeblikket bliver de gamle bøger på nettet studeret knapt så meget som førhen. Lene Svendborg føler, at hun som nyvalgt byrådsmedlem har rigeligt at sætte sig ind i, og hun vil gøre sit til at præge Gladsaxe i en gunstig retning.

– Hvor jeg ser Gladsaxe om ti år? Jamen, det har jeg da et bud på: Gladsaxe er en eftertragtet kommune at bo og arbejde i. Moderne og kendt for sin gode velfærd, grønne og livlige bymidter og ikke mindst en velfungerende, miljøvenlig letbane, der gør det attraktivt at benytte offentlig transport.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top