Opbakning til ny skøjtehal
Nu skal der bare skaffes penge

Der kommer en ny skøjtehal. Det er bare et spørgsmål hvornår.

Det er udvalgsformand Katrine Skovs (A) konklusion, efter at kultur-, fritids- og idrætsudvalget (KFIU) i begyndelsen af forrige uge holdt møde om de muligheder, der umiddelbart eksisterer omkring den nuværende, nedslidte skøjtehal.

-Vi traf jo ingen endelig beslutning, men sagen går videre i det politiske system, når der skal laves budgetter for de kommende år, men stemningen var meget positiv i forhold til en ny hal, siger Katrine Skov.

Undren
I beslutningsgrundlaget for skøjtehallens fremtid på udvalgets møde den 12. juni har både Gladsaxe Ishockey og Gladsaxe Skøjteløberforening været med i udarbejdelsen af rapporten. Derfor undrer det foreningerne, at de ikke blev præsenteret for rapporten før fremlæggelsen i KFIU. Nogle af de ønsker og behov, som foreningerne nævnte er ikke medtaget: – Derfor har vi fremsendt kommentarer og bemærkninger til KFIU. Vi er blevet informeret om at Forvaltningen har distribueret vort brev videre til KFIUs medlemmer hvilket vi er glade for. Vi føler, at vi ikke har været inddraget tilstrækkeligt i processen. Vi synes det er mærkeligt, at brugernes ønsker og behov ikke er blevet medtaget. Desuden sætter vi spørgsmålstegn ved de budgettal, der anvendes i rapporten ved beskrivelse af de forskellige scenarier i rapporten, siger Kenneth Hansen, ungdomsformand i Gladsaxe Ishockey.

Nu koster velvilje som bekendt ikke så meget, så der skal mere seriøse markeringer til for at fortælle, hvorfra pengene til byggeriet skal komme fra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top