Roklub gav sig selv flot gave
Bagsværd Roklub hyldet som aldrig før

Der var 179 tilmeldte – og de fleste havde faktisk tilmeldt sig før fristen udløb – da Bagsværd Roklub forrige mandag holdt sin 75 års fødselsdag i helt perfekt vejr.

Så mange tilmeldte har man aldrig oplevet før i klubben, der især i den seneste snes år har været blandt de bedste i landet.

Borgmester Trine Græse hyldede klubben for det store arbejde, der gøres for både ung og gammel, og hun kunne fortælle, at kommunen havde opfyldt ønsket om at få et ur.
Blandt de fremmødte var den 77-årige Lene Balschmidt, der er datter af en af klubbens stiftere, Sven Balschmidt.

Formanden Mikael Espersen gennemgik klubbens historie og fortalte om klubbens værdier. Om at man gerne satser elitært for på den måde får man vist, at man kan løse en opgave.
I dagens anledning var der dåb af to både. Der var bl.a. en otter til kvinder. Den er købt brugt på ro centret, så man ikke skulle betale op mod 500.000 kr., som en helt ny båd koster.

Der var kage til alle de fremmødte – og hvis man tog to stykker skulle man komme dagen efter og være med til at rydde op, understregede toast master Mette Bloch.
rodag
Formanden Mikael Espersen gennemgik det meste af klubbens historie i sin tale, som var en af mange. Foto: Niels Rasmussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top