Skt. Hans-fest ved Bagsværd Sø aflyst
Sankt-Hans-11-26-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fyrværkeriet har været en flot afslutning på Lions.-arrangementet ved Bagsværd Sø. Men nu er det slut. Foto: Kaj Bonne.
Manglende tilladelse fra Naturstyrelsen og kommunen stopper mere end 40-årig tradition

Lions har valgt at aflyse Skt. Hans-festen ved Bagsværd Sø, fordi de ikke må fyre fyrværkeri af.

I mere end 40 år har Lions Gladsaxe arrangeret Skt. Hans aften ved Bagsværd Sø med tilskud fra Gladsaxe Kommune. Det er en traditionsfyldt aften og Lions er meget stolte af den tillid, Gladsaxe Kommune viser Lions som arrangør og samarbejdspartner.

En hyggelig og underholdende Skt. Hans aften i tråd med tiden, er det Lions, som arrangør, gerne vil stå for. I år har Lions ikke kunne opnå tilladelse til at afvikle fyrværkeri og det er Lions vurdering, at rigtig mange gæster sætter pris på det fyrværkeri, som plejer at afslutte Skt. Hans aften ved Bagsværd Sø.

Naturstyrelsen ønsker ikke længere at give tilladelse til at afvikle fyrværkeriet. Lions søgte i stedet Gladsaxe Kommune om tilladelse til at afvikle fyrværkeriet fra kommunens arealer.

Men heller ikke Gladsaxe Kommune ønskede at give tilladelse til fyrværkeri ved søen. Årsagen til afslaget er, at Gladsaxe Kommune ikke ønsker fyrværkeri af hensyn til miljøet og fordi det foregår i dyrenes yngletid. Lions har forståelse for beslutningen og Gladsaxe Kommunes holdning er ligeledes i tråd med et af Lions 5. fokusområder – Miljø.

Lions ønsker at alle får en god oplevelse. Da fyrværkeriet har været et vartegn for arrangementet i over 40 år og Lions ikke har mulighed for at finde alternativer så sent i processen, har Lions derfor besluttet at aflyse arrangementet i år.
I stedet vil Lions og Gladsaxe Kommune mødes om arrangementets fremtid efter sommerferien.

Lions er frivillige, der arbejder for at gøre en forskel lokalt, nationalt og globalt. Overskud fra Lions aktiviteter doneres 100% til humanitære formål.

1 kommentar om “Skt. Hans-fest ved Bagsværd Sø aflyst”

  1. torben sønnichsen siger:

    Fyrværkeriet er fyldt med tungmetaller og skald erfor ikke drysse ned over skov og sø, forstå det nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top