Til kamp for den personlige frihed
Astrid-Søborg-Byråd-02-26-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Astrid Søborg er blevet et rigtigt havemenneske. Da familien flyttede til Bagsværd for syv år siden, var haven helt tilgroet - nu er den trimmet. Foto: Kaj Bonne.
Om det er i naturen eller blandt mennesker, så skal der være plads og luft til ånde. Retten til at bestemme over eget liv har en ganske særlig betydning for Venstres nye byrådsmedlem Astrid Søborg

Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Og det er noget, som betyder meget for Astrid Søborg, der ved kommunalvalget i november blev indvalgt i Gladsaxe Byråd som medlem for Venstre.

Men en af de første fornemmelser af frihed oplevede Astrid på en ”venstreorienteret” friskole: – Jeg lærte ikke ret meget, men friheden og det antiautoritære har hængt fast.
Grundholdninger som frihed under ansvar og retten til at bestemme over eget liv har været faste følgesvende for Astrid Søborg gennem livet.

Det vil dog nok være noget en overdrivelse at kalde hende for superliberalist, skønt hun allerede som 20-årig besluttede sig for at melde sig ind i Venstre: – Jeg meldte mig ind i en almindelig vælgerforening og ikke Venstres Ungdom, for jeg var ikke sådan hardcore-ideologisk liberalist.

Den lokalpolitiske interesse startede tidligt, og hun nåede også at være formand for en kreds på Østerbro. Senere var hun i Espergærde også aktiv i den lokale partiafdeling.
For fem år siden skrev hun ”lidt i vrede” en kronik i Berlingske om, hvor svært det var at være hovedstadsborger. Det bemærkede Venstres formand for byrådsgruppen Ebbe Skovsgaard, så han ringede til hende. Astrid endte med at stille op til kommunalvalget i 2013: Jeg sagde ja og blev 2. suppleant, siden blev jeg 1. suppleant og nåede at deltage i flere byrådsmøder, inden jeg blev indvalgt ved sidste valg.

Forstadskøbenhavner
Astrid Søborg beskriver sig selv som en forstadskøbenhavner. Født på Glostrup Sygehus, opvokset i et rækkehus i Hvidovre sammen med mor, far og storesøster. Da hun var ni år, blev forældrene skilt, og hun flyttede derefter til Hareskovby.

– I Hareskov var der gode kammerater, der var trygt, vi havde en stor have, og der var mange træer. Adgangen til skoven og naturen blev noget, som jeg med det samme satte pris på. Og det har aldrig siden forladt mig. Derfor var Bagsværd et oplagt sted at søge til – nærheden til Hareskoven og søen, siger Astrid Søborg.

Astrid mødte sin mand Kåre, da hun var sidst i 20erne. De boede i lejlighed på Nørrebro, efter de havde færdiggjort deres uddannelser. Siden flyttede de til et rækkehus i Espergærde, hvor de stiftede familie.

– Men det var en udfordring med job i København og afhentning af børn. Jeg husker det som en tid med trængsel, trafik og en kystbane, der aldrig virkede, og et presset fritidsliv, siger Astrid Søborg.

Astrid og hendes mand blev enige om, at der skulle ske noget nyt. For syv år siden flyttede de til Bagsværd. Her fandt de et af forældregenerationens nedslidte huse. De første år blev deres energi lagt i at sætte hus og have i stand.

– Vi har en stor have, og jeg er blevet lidt af et havemenneske. Da vi flyttede ind, var den godt tilgroet. Så vi har brugt tid på at trimme den, og det har jeg virkelig nydt. Så snart vejret tillader det, er jeg ude i haven, siger hun.

Skønt vejret har været historisk godt i år, har vigtigere gøremål taget over i 2018. For det første blev Astrid mor til efternøleren Svend, der blev født i september kort tid før kommunalvalget: – I valgkampen gik jeg rundt med barnevognen og uddelte postkort.

Og det havde åbenbart den ønskede effekt, for hun blev indvalgt til sin første periode i byrådet.

I barndomshjemmet havde moderen altid Weekendavisen liggende, så den læste hun fra ende til anden. I det hele taget læser hun meget. Når tiden tillader det, kan hun godt lide at læse alt muligt fra romaner til aviser og tidsskrifter – fra Weekendavisen og The Economist til faglitterære bøger om historie og natur.

For et års tid siden anskaffede familien sig en gravhund, og den skal også luftes indimellem, og af og til får hun også lyst til at tage nogle banelængder i svømmehallen.

Klog historielærer
I folkeskolen gik det nemt for Astrid, og hun fortsatte med at tage studentereksamen fra Nørre G. Hun overvejede at blive forstkandidat: – Men jeg havde en historielærer, som jeg syntes, var det klogeste menneske. Derfor læste jeg historie på Københavns Universitet i tre år, inden jeg tog en overbygning i England. Herefter spekulerede jeg på, hvordan jeg kunne få et spændende arbejdsliv ud af det? Jeg ville ikke undervise på universitetet; jeg ville beskæftige mig med noget mere praktisk, så derfor læste jeg kommunikation på RUC.

Astrid Søborg har en grad i historie og kommunikation, og den falder godt i tråd med hendes samfundsinteresse. Det sidste hænger også godt sammen med hendes politiske interesse, som gradvist voksede, da hun var trådt ind på arbejdsmarkedet.

Et studiejob i Erhvervsstyrelsen førte til Beredskabsstyrelsen og senere til Region Hovedstaden, hvor hun har skrevet mange, mange dagsordener til de politiske udvalg. I dag er Astrid Søborg ansat i A-kassen for selvstændige, hvor hun er politisk konsulent.

Vi kastes rundt
Astrid Søborg føler, at landspolitikerne styrer vores liv mere og mere og blander sig ting, der griber ind i f.eks. vores både pension og vores boliger: – Jeg spekulerer over, hvordan vi som mennesker bevarer retten til at bestemme over vores eget liv.

}Mange ting er efterhånden ude af individets hænder, og man føler sig kastet rundt. Vores børn bliver ”socialiseret” og har ikke ret megen personlig frihed. De får ikke lov til at prøve sig af og begå fejl, for de overvåges hele tiden af enten lærere eller forældre.

Astrid Søborg ser gerne, at børn er selvstændige væsener, og at de senere som voksne får et meningsfyldt arbejdsliv: – Forventningen er, at vi altid skal arbejde. Men kan vi det? Jeg ser helst, at den enkeltes kompetencer kommer i spil i alle aldre.

Livskvalitet
Astrid Søborg interesserer sig for byplanudviklingen i kommunen: – Der skal bygges ordentlig, og boligerne skal passe ind i omgivelserne, men der er jo en økonomisk interesse i at presse så mange boliger ind som muligt. Men vi må ikke glemme livskvaliteten, hvor alle har adgang til lys og luft. Vi skal bevare de rekreative områder i Gladsaxe. Gladsaxe er karakteriseret ved at have en stor diversitet, mener Astrid Søborg. Det afspejles blandt andet i elevsammensætningen på skolerne, men alligevel er hun glad for, at kommunens forældre har privatskoler som Bagsværd Friskole, Bagsværd Kostskole og Kvikmarken Privatskole som alternativ til folkeskolen.

Blandt fremtidens udfordringer står kommunen over for, at særligt Bagsværd og Søborg er splittet op i to lokale miljøer, hvor man dog langt hen ad vejen støder på de samme problemer. Også de store veje, og de mange medfølgende støjgener hører til blandt hendes interesseområder: – Jeg håber, at der kommer flere el-biler i fremtiden. Jeg er selv bilist, så jeg ved, der er trængsel og at det går langsomt. Alle løsninger er i og for sig dårlige, men vi skal bare vælge den bedste.

– I Gladsaxe har vi den store fordel, at vi ligger tæt på Lyngby og København. Vi har fine, rekreative områder, og vi har mange arbejdspladser. Vi kan nok ikke undgå, at kommunen udbygges, men i så fald skal det ske på en ordentlig måde. Med flere borgere kommer der også et demografisk pres på kommunens ressourcer, men jeg håber, at vi vil være i stand til at yde en god service over for alle borgere også i fremtiden, siger Astrid Søborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top