Ungdomskvaler og skrappe damer
Oceans8g.jpg
Udspekulerede kvinder på mission i “Ocean’s 8”. Foto: SF Studios
-

Bibliografen viser bl.a. film om det svære i at springe ud som homoseksuel.
Filmen ”Love, Simon” bygger på Becky Albertallis ungdomsroman ”Simon vs. the Homo Sapiens Agenda” og handler om en homoseksuel teenager, der gerne vil springe ud over for sine klassekammerater på en ordentlig måde.

Men det er ikke helt så nemt for den 17-årige Simon Spier. Han har nemlig endnu ikke fortalt sin familie og venner, at han er homoseksuel og samtidig kender han ikke identiteten på den anonyme klassekammerat, han online er blevet forelsket i.

Den første kærlighed skal ikke være nem, og det bliver både hjerteskærende, hylende morsomt og livsforandrende at få afsløret de to hemmeligheder.

Synes man, at Steven Soderbergh i sin tid samlede Hollywoods ypperste mandlige skuespillere i ”Ocean’s 11”, er det intet imod instruktør Gary Ross’ stjerneparade af skuespillerinder i spin-off filmen, ”Ocean’s 8”! Sandra Bullock, Cate Blanchett, Sarah Paulson, Helena Bonham Carter og ikke mindst Rihanna leverer alle fremragende præstationer som juveltyvene, der går sammen for at udføre kuppet over dem alle.

Fem år, otte måneder og 12 dage har det taget Debbie Ocean, spillet af Bullock, at planlægge sit livs mest spektakulære kup. Målet er Met-gallaen i New York og få fingrene i diamanter til en værdi af 150 millioner dollars. Diamanterne stråler om kap med alle de store stjerner på den røde løber. Især æresgæsten Daphne Kluger, spillet med sprudlende overskud af Anne Hathaway, er i skudlinjen. Kuppet skal dog udføres i fuldt dagslys for verdens øjne. Planen er mere end indviklet og alle detaljer skal udføres med minutiøs præcision, hvis missionen skal lykkes!

Ovenstående film har danmarkspremiere i Bibliografen torsdag 21. juni.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top