70 års fødselsdag for lærerforeningens Salgerhøj på Mors
rutebil.jpg
Her er det Gert Christiansen fra Esberns Allé og den senere journalist og forfatter Jørgen W. Frøhlich (th), begge 7. C på Vadgårdsskolen, der ankommer til kolonien dengang i 1958 med bussen fra Flade. Foto: Privat.
Mange skoleelever har været på lejrskole i de gamle bygninger

Gladsaxe Lærerforening og Gladsaxe Kommune købte i 1948 den gamle sommerrestaurant, Salgerhøj, der dengang lå på toppen af den højeste bakke (89 m) på øen Mors med en fantastisk udsigt over Limfjorden og det bakkede landskab.

Masser af børn fra Gladsaxe har gennem tiderne haft nogle af deres bedste lejrskoleophold på denne koloni, som indtil 1970 var indrettet i den gamle restaurant ,med tilhørende sovebarak.

I 1971 blev det nødvendigt at bygge en ny koloni, og i 1972 genåbnede Lærerforeningen kolonien Salgerhøj i dette helt specielle landskab i Danmark.

Kolonien ligger på den højeste bakke (89 m) på øen Mors med en fantastisk udsigt over Limfjorden og det bakkede landskab.
Æ hyv’ (højen), der er en gammel gravhøj fra bronzealderen, blev i 1960’erne fredet sammen med en stor del af det øvrige landskab.
Det siges i folkemunde, at man i klart vejr kan se 34 kirketårne på Mors.

Kolonien ligger kun én times vandretur fra den fredede Hanklit, der blev skabt af Molerhavet for 60 millioner år siden. Salgerhøj er nu klar til at byde velkommen til endnu en sæson for lokale piger og drenge.

Blandt andre medlem af Gladsaxe Lærerforening, Sune René Jeppesen, Stengårdsskolen har netop været på inspektion på Salgerhøj i lighed med andre af kommunens kolonier, og melder alt klart til endnu en dejlig sæson for skoleelever i Gladsaxe kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top