Bilister bruger hele fortovet til parkering
Jeg undrer mig over at Gladsaxe kommune ser igennem fingre med den hensynsløse parkering

Helle Amtsbiller, Hannedal 3

Jeg undrer mig over at Gladsaxe kommune ser igennem fingre med den hensynsløse parkering der foregår på sidevejene til Søborg Hovedgade.

Det er så grelt at der parkeres helt oppe i hækkene med det resultat at fodgængere henvises til at gå på vejene. Lav et observationsstudie på Hannedal og man vil erfare, at alle må gå på vejen, da fortovene er fyldt med biler.

Ved krydset Karl Gjellerups alle og Skjoldborg alle, må man i den forkerte bane og over fuldt optrukne linjer for at dreje, det er ikke i orden. Det er risikofyldt og absolut kritisabelt.

Der er fra grundejerforeningen Hannedal/Marienborg Alle, Karl Gjellerups Alle osv. tidligere rettet henvendelse til Gladsaxe kommunes tekniske forvaltning, men de ser det angiveligt ikke som deres problem.

Politiet er også bedøvende ligeglad. Jeg synes Gladsaxe kommune skal tage sig af problemet inden det går galt. Eller skal vi lade anarkiet råde?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top