Dracula på frierfødder
Bergmang.jpg
Ingmar Bergman fanget i et eftertænksomt øjeblik i “Bergman – Et år, et liv”. Foto: SF Studios
Særarrangementer med ABBA og Andre Rieu i Bibliografen

I ”Hotel Transylvania 3” skal Draculas familie på krydstogt. Ombord findes alt, hvad hjertet begærer af underholdning, kulinariske oplevelser og spændende udflugter. Men hvad med kærligheden? Det er det store spørgsmål for Dracula, der har et godt øje til den fristende kaptajn, Eunice.

Ingmar Bergman ville i år være fyldt 100 år. Det fejrer Bibliografen med dokumentarfilmen, ”Bergman – Et år, et liv”, der går helt tæt på filmskaberen. Instruktør Jane Magnusson kommer helt ind under huden på Bergman, der tilsyneladende ikke altid var den nemmeste instruktør at arbejde sammen med. Men stor kunst kræver nogle gange store armbevægelser, og Bergman var en stor instruktør i begge henseender, hvilket ”Bergman – Et år, et liv” gør krystalklart.

Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 12. juli.

Juli måned byder på hele to musikalske særarrangementer i Bibliografen. Onsdag 18. juli indtager ABBA Bibliografen, når ”Mamma Mia! Here We Go Again” har forpremiere. Før forestillingen vil der være et glas bobler i caféen, hvorefter man indfinder sig i salen til en tur ned ad mindernes boulevard i selskab med blandt andre Meryl Streep, Colin Firth, Julie Walters og Pierce Brosnan.

Weekenden 28. og 29. juli står i André Rieus tegn i Bibliografen. Her vises nemlig en optagelse fra hans store Maastricht-koncert i år. Er alt, som det plejer, tages der under koncerten kærlig hånd om adskillige af den klassiske musiks store værker. Publikum kan godt glæde sig, Rieu har nemlig aldrig været bedre. Billetter til både ”Mamma Mia! Here We Go Again” og André Rieu er sat til salg og findes på bibliografen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top