Nu kommer bøgerne hurtigere til borgerne
robot.jpg
Der blev skrevet under en masse steder på diverse kontrakter, så nu er man klar til at installere anlægget, så det kan tages i brug i begyndelsen af det næste år. Foto: Privat.
Robotsystem sætter skub i registreringen

Gladsaxe Bibliotekerne har netop indgået aftale om levering af sorteringsanlæg på Hovedbiblioteket med Lyngsoe Systems, der er en af de førende internationale eksperter på området.

Det nye anlæg vil gøre det endnu nemmere for biblioteksbrugerne at aflevere bøger: Alle materialer afleveres samlet, og så sørger systemet for den videre sortering.

Når en bog bliver afleveret, kører den igennem anlægget og bliver sorteret så den kommer derhen hvor den bliver brugt mest. På samme tid indføres intelligent materiale styring, som giver et bedre overblik over, hvor de enkelte materialer befinder sig og hvor de bliver brugt mest.

Det gør det hurtigere og nemmere at få materialerne ud på hylderne – og videre til brugerne. Samtidig vil bibliotekets brugere få kortere ventetid på de materialer, de har bestilt, fordi vi får et mere effektivt flow i biblioteket.

På travle dage vil det nye sorteringsanlæg tage imod næsten 3.000 forskellige afleveringer og sende dem videre i systemet.

Sorteringsanlægget vil være omgivet af glasvægge, så man kan følge bøgernes vej videre i systemet. Det vil være en lille attraktion i sig selv.

Med det nye anlæg får biblioteket også væsentligt færre manuelle håndteringer af materialerne, og det giver mere skånsomme arbejdsgange med færre løft. Samtidig vil anlægget optimere arbejdet med håndtering af de fysiske materialer og muliggøre digital styring af bibliotekets materialer.

Efter planen vil det nye sorteringsanlæg være i drift i 1. halvdel at 2019.

Aftalen er en del af udmøntningen af den anlægsbevilling på 5.500.000 kr. som bibliotekerne fik i forbindelse med sidste års budgetaftale. Sorteringsanlægget er en strategisk investering for bibliotekerne, og har til formål dels at effektivere den daglige drift og samtidig forbedre servicen overfor borgerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top