Ønsk et træ og så blomster
Borgerne inviteres til at komme med bud på naturens udseeende

I Gladsaxe er der rig mulighed for at fordybe sig i byens mange naturområder, og til Gladsaxedagen 25. august har du oven i købet mulighed for at tilpasse den efter dine ønsker.

Hos projekt ’Øje for naturen’, som er et tiltag, der skal bidrage til et bedre kendskab og ejerskab til kommunens natur, kan du give dit bud på, hvilke træer der skal bevares, og hvor nye skal plantes.

Alle forslag tages nemlig i betragtning, når Gladsaxes By- og Miljøforvaltning til efteråret starter arbejdet på en træpolitik, som skal sikre, at nuværende træer bevares og nye skal plantes.Har du ikke tålmodigheden til at vente på, at et nyt træ skal vokse sig stort, kan du i mellemtiden plante blomster i Rådhusparken på dagen.

Tag med på flagermusejagt 10. august
Naturen er andet end træer, og projekt ’Øje for naturen’ handler også om at brede kendskabet til de mange forskellige dyr, der har bosat sig i Gladsaxe.

Én af dem er flagermusen, som du kan lære bedre at kende, når Gladsaxe Kommune inviterer på en aften med mystik og uhygge ved den gamle slotsruin i Aldershvile Slotspark fredag 10. august.

Fra kl. 20 til 21.30 kan du betragte de forskellige arter af flagermus, der yngler i Gladsaxe, og lytte til deres ekkolokalisering med en flagermusdetektor.

Det kræver ingen tilmelding. Mød blot op ved Parkeringspladsen foran Slotspavillonen for enden af vejen Slotsparken.

Se alle aktiviteterne på gladsaxe.dk/gladsaxedagen. Du kan også tilmelde dig en gratis sms-service ved at sende GLX til 1245.

Det kan tage mange år at få træer og buske til at vokse sig store, men et sted skal man jo begynde. Foto: Privat.

Det kan tage mange år at få træer og buske til at vokse sig store, men et sted skal man jo begynde. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top