Træneren har orlov
HERO-07-41-17.jpg
Der blev vist fodbold på et niveau langt over serie 2, da de sortklædte Bagsværdspillere spillede lokalopgør mod Gladsaxe Hero på stadionbanen. Gladsaxe Hero endte med at vinde rækken og rykkede op i serie 2, mens Bagsværd lige skal samle lidt mere erfaring i serie 2. Foto: Kaj Bonne.
Bagsværd Boldklub organiserer sig lidt anderledes

Teoretisk har Bagsværd Boldklub to førstehold i den kommende sæson. Det kiksede for det bedste hold at avancere fra serie 2 i den forgangne sæson, hvor Gladsaxe Hero og AB løb med de pladser. Til gengæld rykkede Bagsværds næstbedste mandskab til alles overraskelse op i serie 2. Så nu har Bagsværd to heste at satse på i hver deres kreds.

Samtidig har træneren Paulus Ekstrand fået orlov, fordi han skal koncentrere sig om at klare et studie.

-Det er noget vi har fundet frem til i skøn samdrægtighed, forklarer Henrik Høj fra Bagsværd Boldklub.

-Og vi regner med, at Paulus er tilbage efter nytår. I efteråret klares trænerjobbet på det bedste serie 2 hold af Jeff Holden, der har fungeret sammen med Paulus Ekstrand.

-Vi har også gode trænere på det andet serie 2-hold, og så har vi fundet ud af at vores meget unge U-19-hold skal træne samtidig, så de af og til kan træne med de bedste seniorer, siger Henrik Høj.

-Vi har desværre mistet kapaciteter som Adrian Kvist og Frederik Hagen, og det bliver mærkbart, at de skal studere og er flyttet. Derfor er ambitionen at få samlet noget mere erfaring i serie 2 og udvikle spillernes fysik, siger Henrik Høj.

På ungdomsfronten glæder man sig over, at U16-holdet er kommet i Østrækken. En hidtil uset flot rangering i klubben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top