Drømmen om at blive iværksætter
Drømmen-om-at-blive-iværksætter.jpg
Alexander Kragh fra Bagsværd (nr. 2 fra venstre) er i gang med iværksættereventyret i virksomheden Statum på Østerbro sammen med sine kompagnoner Kristoffer Kjærulff Jensen, Nicolas Kirk Jørgensen og Stefan Schonert. De optrådte i Løvens Hule og fik succes. Foto: Privat.
Iværksætterdrømme bliver ofte næret i en lang sommerferie, hvor der er mere tid og overskud til at tage dagligdagens trummerum op til revision

Ifølge nyeste Iværksætterbarometer har iværksætterne de sidste 10 år på landsplan skabt mere end 250.000 jobs og de mere end 200.000 virksomheder, som er blevet startet de sidste 10 år udgør i dag 43% af virksomhederne i Danmark og står for 13% af den samlede private beskæftigelse. Det er ikke kun i statistikkerne, at iværksætterne fylder meget, også i medierne får iværksætterne meget mere spalteplads, medieomtale om iværksætteri er nemlig tredoblet de sidste 10 år, og der er stor stigning i interessen for iværksætteri.

Til trods for den stigende interesse og de mange nye iværksættere, er alt dog ikke fryd og gammen. Faktisk lukker en stor del af de nye virksomheder igen, inden der er gået et år, og det er kun cirka 50% af nystartede virksomheder, der stadig eksisterer efter 10 år. Heldigvis er der hjælp at hente og jo mere hjælp, du som iværksætter modtager de første 3 år, desto bedre er chancerne for at virksomheden overlever.
Derfor giver det god mening, uanset hvilken iværksætterdrøm du har, eller hvor i processen du er, at få hjælp til opstart og den første tid som iværksætter. HIP iværksætterhuset er den største platform i Region Hovedstaden, hvor iværksættere kan få hjælp.

Flere end 150 workshops
HIP – Hovedstadens iværksætter program, er sat i verden for at hjælpe flest mulige iværksættere igennem de første svære år. Programmet udbyder, på tværs af alle kommuner i Region Hovedstaden, mere end 150 workshops årligt, om alt fra moms og skat til markedsføring, Facebook og hvordan man bruger sit netværk professionelt – og det er helt gratis at tilmelde sig. HIP-workshops bliver afholdt i alle kommuner i hele regionen og du kan få et overblik over workshops på www.hipih.dk

På www.hipih.dk kan du også lade dig inspirere af andre iværksætterhistorier eller se videoer om, hvordan du får styr på eksempelvis fradrag, forsikringer eller online markedsføring.
Iværksætterhuset – personlig sparring nærer din iværksætterdrøm
Din kommune og HIP- Iværksætterhuset samarbejder tæt for at sikre en så professionel service til alle de lokale iværksættere og alene i 2017 fik næsten 1000 iværksættere hjælp i iværksætterhuset til at starte og udvikle en god og sund virksomhed. Alle kommuner har en fast iværksætterkonsulent, som har erfaring med at hjælpe iværksættere og har lokalkendskab i din kommune. Du kan booke din lokale iværksætterkonsulent på www.hipih.dk/sparring/0/6 her finder du via kortet den iværksætterkonsulent, der servicerer iværksættere i din kommune og som du kan booke til et sparringsmøde.

Fakta
HIP – Iværksætterhuset er en del af Væksthus Hovedstadsregionen og 26 kommuner i regionen er partnere. HIP-iværksættehuset tilbyder viden, sparring, hjælp og inspiration til nye og næsten nye virksomheder. Målet er at sikre, at endnu flere iværksættere i hovedstadsregionen kommer igennem den første, krævende periode og fortsætter som sunde og levedygtige virksomheder.

Vil du vide mere?
Kontaktperson hos HIP Iværksætterhuset: Charlotte Knudtzen ckn@vhhr.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top