Mød Gladsaxes foreninger på Gladsaxedagen
Skrevet af Niels Rasmussen
26. juli 2010 (kl. 22:15)
Borgmester Karin Søjberg Holst (A) åbner Gladsaxedagen klokken 11.30 på Gladsaxe Rådhusplads. Herefter sætter sangerinden Jette Torp skub i underholdningen fra Rådhuspladsens scene, og frem til klokken 14.45 summer Rådhuspladsen af politisk markedsstemning. Klokken 15 flytter festlighederne til Rådhusparken, hvor 70 af kommunens foreninger og kulturinstitutioner byder velkommen med underholdning, opvisninger, prøv-selv aktiviteter og udstillinger for såvel børn som voksne.
Kæmp for livet i middelalderen
Man kan blandt andet besøge mediecenteret, hvor Kanal Gladsaxe Radio, Computergruppen, Gladsaxe Film- og Videoklub, Gladsaxe Ungdoms Film og Videoklub og EDR Københavns Afdeling vil give dig et indblik i, hvordan man laver radio, videofilm og kommunikerer med verden.
Gladsaxe Eventyr og Rollespils Forening (Gerf) tager os med tilbage til middelalderen, hvor man må kæmpe for dit liv. Desuden vil rollespils- og håndværksforeningen Pugnus udstille og vise, hvordan gamle håndværk udføres og der vil være mulighed for at lave små ting af træ og læder. Og igen i år byder spejderorganisationerne i Gladsaxe velkommen til en spændende lejrplads med mange aktiviteter for både store og små.
Der er også hoppepuder, skydning, ergometerroning, badminton, håndbold, vægtløftning og forhindringsbane. Så måske er der lige er en ny interesse på vej.
Der er i hvert fald muligheder nok, når alle de frivillige foreninger i Gladsaxe byder sig til med aktiviteter for enhver alder og smag.


Læserne kommenterer
Sektioner
Services
Statistik
Mest læste artikler
Læs den trykte avis online
Uge 36