spacer

Tillykke søster

Nyheder

Skrevet af se artiklen
15. september 2009 (kl. 09:06)


Tekst og foto: Bettina Schjølie

 

Linse Christiansen, Mikkel Kesslers halvsøster, afholdte lørdag den 5. september reception i hendes nyerhvervede bar i Søborg. Det blev til en herlig eftermiddag med levende musik, masser af gaver, øl i spandevis og de lokale borgere mødte talstærkt op, for at byde Linse og hendes bar-partner May-britt velkommen til byen.

Dagens tilløbsstykke var dog, da Mikkel Kessler indtog værtshuset sammen med hans mor Ann (også kaldet Mopper) og hans far Ole. Linses smukke datter Stephanie Kim var også på besøg for at sige tillykke til mor.

 

En velfortjent pause 

Kessler var netop hjemkommet efter fem hårde uger i Berlin, hvor han har været i koncentreret arbejdslejr sammen med hans fysiske træner Thomas Macon. Med en enkelt fridag inden søndagens træning var der lagt op til totalhygge i baren, hvor Kessler fik sig en omgang billard med sin søster og en match på yatzymaskinen, som de to halvsøskende gennem barndommen, har haft utallige dyster på. Mor Ann tog sig et spil på den enarmede, og far Ole fik sig en iskold fadøl, mens han hyggede sig med “ungerne”.

Kessler meldte sig kampklar til at forsvare sin titel mod Gusmyl Perdermo lørdag den 12. september (i lørdags, red.) i et udsolgt Messecenter Herning.

 

Nyt stamværtshus?

Linse er ved at være godt etableret i Søborg efter en måneds opstart med glade gæster, der i den grad har savnet deres gamle stamværtshus, der i en årrække har været lukket. At det så blandt de storbarmede og smilende servitricer også er Linse selv, der svinger fadøl over baren, ja, det er gæsterne yderst tilfredse med. Linse og pigerne er allerede meget vellidte i byen, og den nye bar Humlehuset er et friskt pust i Søborgs værtshusmiljø, og de arrangementer huset har budt på og vil byde på i den kommende tid, vil nok danne rammen for mange sjove oplevelser for gæsterne.

”Jeg vil uden tvivl besøge min søsters bar, når jeg er i landet”, siger Kessler adspurgt om, hvor vidt Søborgs borgere får ham at se i byen. Det gjorde de til gengæld på storskærm i lørdags.

Man er ikke i tvivl om, at Kessler tror på hans søsters forretningsevner i bar-miljøet. I gæstebogen havde han skrevet til pigerne: “Go for it, piger - og snart har I 100 Humlehuse”. En bemærkning, der fik Linse til stolt at trække på smilebåndet, da hun læste brorens hilsen. Hun var meget glad for hans besøg og glad for, at han i den hektiske tid op til kampen mod Gusmyl Perdermo, tog sig en velfortjent pause i hendes bar, så hele den lille familie igen var samlet.

 

Linses store drøm

”Siden Linse var bare 11 år, har hun altid lagt planer”, siger Linses mor Mopper. ”Når hun havde været i slagsmål med andre børn, sad hun bagefter på sit værelse med blåt øje og lavede planer for fremtiden”, griner Mopper, og fortsætter: ”Ikke noget med at sidde og flæbe. Næ, forretningsplanerne skulle passes”. Mopper er glad på linses vegne. Hun vil meget gerne hjælpe til bag baren i ny og næ, men hun vil nok stadig foretrække stamværtshuset på Islands Brygge.

 

Mikkel Kessler sammen med halvsøster Linse Christiansen
på Humlehuset forrige lørdag.

 


Familien samlet på Humlehuset forrige lørdag.
Fra venstre er det Mikkel Kesslers og Linse Christiansens mor Ann,
Linse, Mikkel Kesslers far Ole og boksestjernen selv.

 

 
Mikkel Kessler og halvsøster Linse Christiansen fik
tid til at spille billiard.

Vurdér artikel

0% 25% 50% 75% 100%

Relaterede artikler

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentér denne artikel Læserne kommenterer

Du kan være den første til at kommentere denne artikel.

  Tilføj kommentar
 

Sektioner


Services

Statistik

Online lige nu: 2

Unikke hits i alt: 32877

Sidevisninger i alt: 1245540

Mest læste artikler

Tillykke søster
læst 17792 gange

Strip, øl, store babser og Mikkel Kessler på storskærm
læst 7284 gange

Kina kommer til Buddinge
læst 6818 gange

Et idol kom forbi
læst 5717 gange

Smadret rude fjernes
læst 4238 gange

http://www.fotografkajbonne.dk

Seneste artikler

31. august 2010:
Tog point fra topholdet
31. august 2010:
Skoleproblem løst
31. august 2010:
Søborg Harmoniorkester

Læs den trykte avis online

Læs den trykte avise online her:

Uge 36