Strip, øl, store babser og Mikkel Kessler på storskærm
Skrevet af se artiklen
20. august 2009 (kl. 15:37)

Det emmede af sex, øl og rock’n roll da det gamle værtshus Humlehuset i Søborg bød på ”store kasser og fræk dans”. Stripperen Mille, som også kaldes Pro Mille, og som i tirsdags kunne opleves i TV2-programmet ”Sex i Danmark - prisen for porno”, leverede et forrygende show til stor glæde for publikum – især det mandlige.
Værtshuset har i mange heddet Barneys Bodega, men det navn er nu nedlagt, og det tidligere navn er genopstået. De nye indehavere Linse Christiansen og Majbritt Filtenborg har givet stedet en ordentlig overhaling, således at de gamle slidte lokaler nu fremtræder lyse og venlige.
Konceptet i Søborg er noget anderledes end Linses stripbar i Københavns centrum - Nyhavn red light. ”Humlehuset er et hyggeligt sted med søde servitricer, der ser godt ud. Lejlighedsvis vil vi byde på striptease – også mandestrip, så der også er noget for det kvindelige publikum”, siger Linse, der desuden arbejder på live music, karaoke-aften med præmier og boksebror Mikkel Kesslers kommende kamp i Herning på storskærm.
Linse er ikke i tvivl om, at Humlehuset nok skal få besøg af brormand, når Linse og Majbritt langer øl og store smil udover baren.
Linses næste projekt er allerede i støbeskeen. ”Jeg åbner en bar i nær fremtid med de smukkeste og mest storbarmede servitricer”, fortæller Linse. Navnet bliver ”Boobs and Babes”.
Redigeret af c.e.


Læserne kommenterer
Sektioner
Services
Statistik
Mest læste artikler
Læs den trykte avis online
Uge 36