Hvad er formålet med en venskabsby?

Kultur

Skrevet af Carsten Egeholt
26. januar 2010 (kl. 10:40)

Som altid bød GIVs traditionsrige nytårsfest på en gigantisk nytårsbuffet, fællessange med musikpædagog Erling Krog ved pianoet og ”Sangsvalerne” der sang for, en nytårshilsen fra Gladsaxe Byråd serveret af borgmester Karin Søjberg Holst og amerikansk lotteri ved Bent Andersen. Til gengæld var det i år første gang at festtalen blev holdt af den nye formand for Gladsaxe Byråds Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg, Katrine Skov, der havde gjort sig nogle tanker om, hvad en venskabsforening kan bruges til.

”Hvad er formålet med vores venskabsbysamarbejde? Hvad vil vi have ud af det? Forventer man et mere målbart samarbejde, når der udveksles”, spurgte Katrine Skov, hvor efter hun selv kom med et par svar som f.eks., at det aldrig har været vigtigere at mødes på tværs af landegrænser og forstå hinanden, udveksle viden, udbrede demokrati og bekæmpe nationalisme.

Karin Søjberg Holst fortalte bl.a., at 682 borgere havde fået støtte til rejser til Gladsaxes venskabsbyer i 2009, og at hun håbede på, at ”Sangsvalerne” kunne lokkes til at synge ved byrådsmøderne.

En æresborger tog ordet

På opfordring af konferencier og formand i GIV, Lars Abel tog Gladsaxes borgmester fra 1974-83 Tove Smidth ordet, og fortalte om sin rejse til Gladsaxes polske venskabsby Koszalin, hvor hun i oktober sidste år blev udnævnt til æresborger. En historie vi bragte her i Gladsaxe Bladet.

”Nu må I sige, hvis jeg taler for længe, for jeg bliver grebet af det”, sagde Tove Smidth, der bl.a. kom ind på de mange lidelser polakkerne måtte igennem, før de igen blev borgere i et frit land.

Hun tog i sin tid initiativet til at få Koszalin som Gladsaxes venskabsby, da hun mente, at det var forkert, at Gladsaxe kun havde venskabsbyer i Norden og på den vestlige side af jerntæppet.

”En af de meget gode ting ved at have en venskabsby er, at man kommer tæt på mange mennesker tilhørende alle samfundslag”, sagde Tove Smidth.

Den veltalende tidligere borgmester på nu 86 år, levede sig ind i det, hun fortalte om, og det er altid spændende at høre på et menneske, der brænder for noget – og håndboldkampen mod Island havde vi alligevel optaget på tv’et, så vi kunne se den senere på aftenen…