Snebudget presset
Skrevet af Niels Rasmussen
2. februar 2010 (kl. 11:28)
Nogle år sner det ikke nævneværdigt i Danmark. Så kan Gladsaxe Kommune føre de 750.000 kr. på budgettet til snerydning tilbage til kassen. Andre år vælter det med sne. Og det koster. Da det nye budgetår gik i gang lå der ca. 1,4 million kroner i kassen
- Natten til torsdag var den jo helt gal med trafiksituationen, så for at gøre noget radikalt ved det, måtte alle vogne og al mandskab i aktion. Eksterne entreprenører stillede med fire lastbiler og 18 traktorer, fortæller Michael Nielsen fra Miljøforvaltningen. Udkaldet varede i ca. 14 timer, og udgiften til eksterne entreprenører beløb sig til ca. 270.000 kr. Dertil kom udgiften til vores eget personel på ca. 50.000 kr.
- Hvis vi har et udkald der varer i 24 timer vil udgiften til eksterne entreprenører beløb sig til ca. 460.000 kr. og hertil skal så lægges eget mandskab og materiel.
- Vi har i denne vintersæson, indtil videre, indkøbt og forbrugt ca. 2.000 tons salt.
- Vi har i Driftsafdelingen en samlet budgetramme som også indeholder udgiften til vintertjenesten og har aftale om at vi må overføre over/underskud mellem regnskabsårene. Vi har derfor, på grund af de tidligere års milde vintre, kunne foretage en opsparing på ca. 1,4 mio. kr til hårdere vintre.
Det må vi sige har været meget nyttigt for os i år. Vi har derfor, indtil videre, haft budget til at kunne modstå denne hårdere vintersæson, siger Michael Nielsen."



Læserne kommenterer
Sektioner
Services
Statistik
Mest læste artikler
Læs den trykte avis online
Uge 36