spacer

Violinspil som pædagogik

Nyheder

Skrevet af Niels Rasmussen
2. februar 2010 (kl. 11:31)


På Vadgård Skole ligner forsøget med at få en del elever til at spille på et messinginstrument en rigtig god ide. Og noget tyder på, at et lignende projekt på Mørkhøj Skole med violiner også godt kan blive en succes.

Børnene lærer at spille på et instrument, og det tyder på, at der er pædagogiske sidegevinster med en bedre disciplin og et godt sammenhold blandt eleverne.

Det er eleverne i 1. klasse, der er gået i gang med instrumentet med de fire strenge. Det hele begyndte lige omkring efterårsferien, og allerede op til jul blev der givet en lille koncert ovre i Mørkhøj Kirke. Succesoplevelser har det med at animere til at give den en ekstra skalle. Når nu mor og far og bedsteforældrene kommer forbi, så tager man sig sammen.

- Vi laver det i samarbejde med Gladsaxe Musikskole, der kommer med lærere og instrumenter. Det er meningen, at forsøget skal strække sig over tre år, så de nuværende elever får undervisning i alle tre år, mens der så de to næste år kommer nye klasser, siger musiklærer Kirsten Thyregod.

Violinlærer Edith Code går på med masser af sjove øvelser, der både giver en bedre motorik og evne til at spille rytmisk. Børnene lærer at koncentrere sig. En færdighed de kan tage med i andre fag.

Med en fotograf og en journalist fra Gladsaxe Bladet på besøg ryger disciplinen en smule, men ellers går det normalt fint med at høre efter.

Strengene har fået små farver på nede ved broen på instrumentet. Så ved alle, at nu skal man f. eks. spille på den røde streng. Det går helt forrygende. Nogen har selvfølgelig mere musikalitet i sig end andre.

- Instrumenterne bliver på skolen, så børnene kun spiller og øver, når de har undervisning. Men jeg ved, at en enkelt elev har fået en violin derhjemme, siger Kirsten Thyregod.

 


Edith Code, Kirsten Thyregod og Eva Lukassen hjælper
eleverne på vej ind i musikkens forunderlige verden.
Foto: Kaj Bonne.
 
Se flere billeder www.fotografkajbonne.dk

 

 

Vurdér artikel

0% 25% 50% 75% 100%

Relaterede artikler

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentér denne artikel Læserne kommenterer

Du kan være den første til at kommentere denne artikel.

  Tilføj kommentar
 

Sektioner


Services

Statistik

Online lige nu: 1

Unikke hits i alt: 33191

Sidevisninger i alt: 1260621

Mest læste artikler

Tillykke søster
læst 17929 gange

Strip, øl, store babser og Mikkel Kessler på storskærm
læst 7449 gange

Kina kommer til Buddinge
læst 6869 gange

Et idol kom forbi
læst 5733 gange

Smadret rude fjernes
læst 4251 gange

http://www.fotografkajbonne.dk

Seneste artikler

7. september 2010:
Fyrværkeri er en tradition

Læs den trykte avis online

Læs den trykte avise online her:

Uge 36