Gladsaxe-Hero søger målmand
Skrevet af Niels Rasmussen
2. februar 2010 (kl. 12:02)
Det er ingen hemmelighed, at Gladsaxe-Hero har et målmandsproblem. Fodboldpensionister måtte et par gange ind i kassen i efteråret, når Andreas Kostecki ikke havde tid. Og nu er han blevet old boysspiller.
Derfor så det lovende ud, da den tidligere divisionsmålmand Stefan Campagnolo mødte frem til træning. Men han behøvede kun en enkelt gangs træning for at finde ud af, at han ikke længere havde gnisten til at yde det nødvendige. Campagnolo er blevet 40 år, og så er ambitionerne ikke de samme som i ungdommens vår.
Så der søges videre efter en målmand. Men ellers ser det ud som om der kommer en håndfuld kvalificerede spillere til at forstærke truppen.
- Vi skal overleve, og så skal den have en skalle i næste sæson, siger træner Claus Bo Hansen.


Læserne kommenterer
Sektioner
Services
Statistik
Mest læste artikler
Læs den trykte avis online
Uge 36