Politirapporten uge 5
Skrevet af politirapporten
3. februar 2010 (kl. 15:13)
Vidner eller andre der mener at have oplysninger til nævnte forhold bedes kontakte lokalpolitistationen i Gladsaxe, politikommissær Michael Liebst Sørensen på tlf.: 39 54 14 26/72 58 73 55 eller Vestegnens Politi på tlf.: 43 86 14 48
Fængslet for groft gaderøveri
Glostrup Ret varetægtsfængslede i torsdags en 16-årig ung mand i fire uger for et særdeles groft gaderøveri mod en 89-årig mand i Herlev den 21. januar. Den 16-årige blev anholdt den 27. januar af Lokalpolitiet i Gladsaxe, som har efterforsket sagen. Fremstillingen skete for lukkede døre, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere i sagen.
Kort om gaderøveriet: Torsdag den 21. januar omkring kl. 17.40 blev en 89-årig mand udsat for gaderøveri på Tornerosevej. Manden var på vej ud at handle, da to ukendte gerningsmænd overfaldt ham. De trak ham ind på en legeplads, tapede hans ben sammen og truede ham med pistol til at udlevere sit dankort med tilhørende kode. Herefter blev den ene gerningsmand hos den 89-årige, mens den anden tog hen til en bank og hævede penge. Kort efter blev den 89-årige sluppet fri og politiet kontaktet.
Forsøg på røveri
Tirsdag den 26. januar kl. 18.12 blev et forsøg på røveri på Rybjerg Allé anmeldt. En ukendt gerningsmand indfandt sig i en forretning, hvor han med en skruetrækker truede personalet til at udlevere penge. Gerningsmanden gik hen til kassen og sagde: ”Giv mig pengene”. Medarbejderen, sagde bestemt nej til at udlevere pengene. Dette gentog sig tre gange, og den sidste gang sagde gerningsmanden ”Nå ok” og løb ud af forretningen uden udbytte. Gerningsmanden beskrives som: A: Mand,
Forsøg på tyveri
Torsdag den 28. januar kl. 09.40 blev et forsøg på tyveri på Fagotvej anmeldt. Husets beboer vågnede ved, at det ringede på døren. En ukendt gerningsmand gik ind og lukkede to medgerningsmænd ind gennem havedøren. De stak af, da de blev opdaget. De tre gerningsmænd beskrives som: A. Mand, 18-22 år, ca.
Anholdt for butikstyveri
Fredag den 29. januar kl. 16.15 blev et butikstyveri på Søborg Hovedgade anmeldt. To rumænske butikstyve stjal varer og blev tilbageholdt efter kasselinien. De blev anholdt og bragt til politigården i Albertslund. De blev begge sigtet og fik en advarsel, hvorefter de blev løsladt.
To personer lusker rundt
Fredag den 29. januar kl. 18.13 blev det anmeldt, at to personer blev overrasket i en have på Mørkhøjvej. Anmelder fortalte, at hun havde overrasket to personer i sin have. De løb fra stedet og kort efter, hørte hun bankelyde fra naboens have. Politiet runderede i området uden resultat. De to personer beskrives som: A. Mand, ca.
Graffiti-drenge taget
Søndag den 31. januar kl. 09.37 anmeldte en 30-årig mand, at han havde taget to drenge i at male graffiti på en jernbanebro på Stengårdsparken ved Motorring 3. En patrulje ankom til stedet. Det drejede sig om to drenge fra Kgs. Lyngby på 12 og 14 år. Drengene blev formanet og forældrene underrettet.
Indbrud på Bagsværd Hovedgade
Onsdag den 27. januar kl. 13.44 blev et indbrud på Bagsværd Hovedgade anmeldt. En ukendt gerningsmand var kommet ind i huset ved at knuse en rude. Gerningsmanden blev overrasket af husets beboer, der råbte gerningsmanden an. Gerningsmanden stak af og smed nogle af kosterne fra sig. Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, ca. 20 år, ca.
Indbrud på Gammelmosevej
Mandag den 25. januar kl. 07.26 blev et indbrud på Gammelmosevej anmeldt. En ukendt gerningsmand brød hoveddøren op og stjal blandt andet en bærbar computer, et kamera og kontanter, mens husets 39-årige beboer sov.
Indbrud på skole
Mandag den 25. januar kl. 09.30 blev et indbrud på Skolesvinget anmeldt. En ukendt gerningsmand havde knust et vindue og udøvet groft hærværk inde på skolen. Der blev blandt andet stjålet en filmprojektor og en subwoofer.
Indbrud på Muskathaven
Tirsdag den 19. januar kl. 12.44 blev et forsøg på indbrud i en lejlighed i Muskathaven anmeldt. Ukendte gerningsmænd brød et vindue op. Da beboeren var hjemme og råbte ad dem, stak de af. Gerningsmændene beskrives som: A. Mand, 29-33 år, 170-
Biltyv uden kørekort anholdt
Fredag den 15. januar kl. 20.15 anmeldte en bilist, at han på Motorring 3 ved Søborg kørte efter en anden bil mod nord. Bilen kørte helt uden tændte lys, og chaufføren virkede påvirket. En forespørgsel på bilen viste, at den siden juli havde været efterlyst for brugstyveri. En politipatrulje fik standset bilen på Gladsaxe Ringvej, hvor føreren udgav sig for at være en anden person. Han blev anholdt og kørt til Albertslund politigård. Der var rettelig tale om en 21-årig mand fra Greve, som blev sigtet for brugstyveri, kørsel uden førerret og for at udgive sig for en anden.
Indbrud på Niels Finsens Allé
Tirsdag den 12. januar kl. 15.18 blev et indbrud på Niels Finsens Allé anmeldt. Et vindue var brudt op, og der var stjålet to bærbare computere, smykker, en Ipod og kontakter.
Indbrudstyve overrasket
Tirsdag den 12. januar kl. 18.38 blev et indbrud i en villa på Aldershvilevej anmeldt. Politiet ankom til stedet. Et vindue var brudt op, og tre ukendte gerningsmænd stjal blandt andet diverse Ipods, digitalkamera og smykker. Gerningsmændene blev overrasket under indbruddet og stak af mod Bagsværd Station. De tre gerningsmænd beskrives som: A. mand, 20-30 år, 175-
Indbrud på Vilhelm Bergsøes Allé
Torsdag den 14. januar kl. 12.59 blev et indbrud på Vilhelm Bergsøes Allé anmeldt. Politiet ankom til stedet. Et vindue var brudt op. Samtlige værelser gennemrodet. Der var blandt andet stjålet kontanter, en sportstaske, medicin og parfume.
Indbrud på Novembervej
Søndag den 10. januar kl. 23.16 anmeldte en 26-årig mand indbrud i sit hjem på Novembervej i Mørkhøj. Gerningstidsrum fra torsdag den 7. januar kl. 10.00 til søndag den 10. november kl. 22.00. En rude i altandør var knust og blandt andet stjålet tre mobilopladere og fem kroner fra en skuffe.


Læserne kommenterer
Sektioner
Services
Statistik
Mest læste artikler
Læs den trykte avis online
Uge 36