Jazz – også – for de unge
Skrevet af Niels Rasmussen
10. marts 2010 (kl. 11:18)
Alderssammensætningen i Gladsaxe Jazzklub er lidt over mod den gråhårede afdeling. Men når Jazz Five på fredag klokken 20.00 kommer på besøg, er det et orkester, der i allerhøjeste grad også appellerer til de helt unge, der godt kan lide musik med fuld fart på.
Jazz Five har bl.a. gjort det til en dy at jazzificere gamle rocknumre, og det slipper de særdeles godt fra. Så musikalsk kan det blive en oplevelse på niveau med Søren Sørensens Swing Cats, der et par gange har spillet med stor succes i jazzklubben.
Anmeldere omtaler jazzbandet ”Jazz Five”, som en velsignelse for dansk jazzliv.
Bandet har allerede flere hundrede koncerter bag sig og spiller en blanding af traditionel jazz, swing musik og New Orleans Funk.
De unge musikere fortæller, at de spiller glad party-New-Orleans med masser af energi og spilleglæde – og det holder.
Der er lagt op til en blanding af koncert, show og masser af svingom på dansegulvet.
Med to saxofoner i front samt en energisk rytmegruppe med bl.a. et stærkt overophedet boogieklaver, vil bandet uden tvivl sætte jazzklubbens lokale på den anden ende – og dermed give alle en uforglemmelig og festlig aften.
Af musikgruppens inspirationskilder kan blandt mange nævnes: Louis Armstrong, Fats Domino, Dr. John, Dizzy Gillespie og Chuck Berry.
Trods musikernes unge alder, så har Jazz Five eksisteret i over 10 år.
Bandet består af: Esben Hilling (piano), Jonas Starcke (bas), Jeppe Zacho (tenor-saxofon), Johan Bylling Lang (alt- og sopransaxofon) og Stefan Andersen (trommer og skønsang).


Læserne kommenterer
Sektioner
Services
Statistik
Mest læste artikler
Læs den trykte avis online
Uge 36