spacer

Oprydning på Østmarken

Nyheder

Skrevet af se artiklen
11. maj 2010 (kl. 13:38)


Byggeriet af NNIT's nye domicil strækker sig over flere grunde på Østmarken og Sydmarken, hvor flere virksomheder har haft til huse, men det er overvejende grunden på Østmarken, der er forurenet.

Første skridt er nedrivning og grundig oprensning på den gamle industrigrund på Østmarken, hvor der tidligere lå en kemivirksomhed.

NCC, der har udviklet NNIT´s kommende, 25.000 kvm store domicil, står for oprensningen i samarbejde med miljømyndighederne i både Region Hovedstaden og Gladsaxe Kommune. Golder Associates og COWI er rådgivere på henholdsvis nedrivning og miljøoprensning. Oprydningen på grunden vil stå på de næste tre måneder.

Den 60 år gamle kemifabrik, der leverede ingredienser til lak- og maleindustrien, lukkede sin produktion i Danmark ned i 2004. Og siden har anlægget stået forladt hen. De mange års fremstilling har betydet, at der i dag er forurening på grunden.

”Der er konstateret forureningstyper på ejendommen, der kan belaste grundvandet og det kommende byggeris indeklima, hvis forureningerne ikke afværges korrekt. Disse påvirkninger vil være effektivt afværget inden byggeriet af NNIT's nye domicil påbegyndes”, udtaler Markedschef Troels Wenzel fra COWI.

”Vores medarbejderes ve og vel ligger os meget på sinde, og vi vil også gerne kunne gøre vores til, at der bliver taget behørige hensyn til miljøet. Derfor er vi glade for at kunne investere i begge dele i forbindelse med opførelsen af vores nye domicil”, siger Nikolaj Wendelboe, økonomidirektør i NNIT.

Oprensningen foretages ved afgravning af forurenede materialer, og det forurenede grundvand renses effektivt gennem filtersystemer inden afledning til kloak. Der asbestsaneres for flere millioner kroner. Tanke og installationer tømmes og renses inden de sendes til destruktion.

Det er planen, at NNIT´s domicil skal stå klar til indflytning ultimo 2011.

Redigeret af c.e

BILLEDTEKST (Østmarken i re-foto uge 19)

Nedrivning og grundig oprensning på den gamle industrigrund på Østmarken, hvor der tidligere lå en kemivirksomhed, er i gang. Foto: Privat.

 

Vurdér artikel

0% 25% 50% 75% 100%

Relaterede artikler

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentér denne artikel Læserne kommenterer

Du kan være den første til at kommentere denne artikel.

  Tilføj kommentar
 

Sektioner


Services

Statistik

Online lige nu: 2

Unikke hits i alt: 32668

Sidevisninger i alt: 1231484

Mest læste artikler

Tillykke søster
læst 17722 gange

Strip, øl, store babser og Mikkel Kessler på storskærm
læst 7207 gange

Kina kommer til Buddinge
læst 6770 gange

Et idol kom forbi
læst 5706 gange

Smadret rude fjernes
læst 4227 gange

http://www.fotografkajbonne.dk

Seneste artikler

31. august 2010:
Lukkedage et emne
31. august 2010:
Høstfest lige i hjertet
31. august 2010:
Gladsaxe-Hero faldt med ære
31. august 2010:
Syge forhold på hospitalet

Læs den trykte avis online

Læs den trykte avise online her:

Uge 35