Høje Gladsaxe 50 år
Byggeriet skabte nye standarder for industrielt byggeri

Bygegriet skabte nye standarder for industrielt byggeri

I år er det præcis 50 år siden, den første familie flyttede ind Høje Gladsaxe-husene. På sin tid var de karakteristiske huse det mest moderne byggeri i hele Danmark.

På Gladsaxe Hovedbibliotek fortælles historien om Høje Gladsaxes tilblivelse ved et foredrag mandag 24. marts.

Opførelsen af Høje Gladsaxe satte nye standarder for industrialiseringen af boligbyggeri, og en af visionerne for området var, at beboerne skulle kunne klare alle dagligdagens gøremål i bebyggelsens center, og børn kunne gå i skole og institution på området.

Med udgangspunkt i sin tv-udsendelse, ”Gladsaxe, en mønsterby”, vil Jan Haugaard fortælle om de visionære planer, bygherrer og politikere havde for Høje Gladsaxe, når han holder foredrag på Gladsaxe Hovedbibliotek mandag 24. marts kl. 19. Jan Haugaard er tilrettelægger på DRs ”Viden Om”, og han er uddannet inden for historie og arkitektur.

Foredraget er lavet i et samarbejde mellem Gladsaxe Bibliotekerne og Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Det er en del af den velbesøgte foredragsrække ”Din by – din historie”, hvor publikum kan få nye perspektiver på deres by. Billetter til arrangementet koster 65 kr. og købes på gladsaxe.dk/bibliotek. Medlemmer af bibliotekets Klub Kræs kan købe billetter til 50 kr.

 

 

hg50

Høje Gladsaxe-husene var det mest moderne byggeri på sin tid.
Foto: Gladsaxe Byarkiv.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top