Intelligente bleer gør lykke
Møllegården afprøver ny teknologi

Møllegården afprøver ny teknologi

Det er fagre ny verden for beboere og personale på  Møllegården. De sidste tre måneder har man på Seniorcenteret afprøvet noget helt nyt – de såkaldte intelligente bleer.

Centerleder Jessie Lykke og sygeplejekonsulent Hanne Thranum er vildt begejstrede for den nye opfindelse, som har gjort det lettere at følge beboerenes vandladningsmønster.

-Det har været et hemmeligt projekt, så vi har som de første i landet været med til at afprøve de nye Tena bleer, fortæller Hanne Thranum, der i begyndelsen, i samråd med de pårørende, har afprøvet bleerne på 8 demente og lammede gennem tre måneder.

Og resultatet har været har været ganske overvældende. Bleen har nogle elektroder og foran sidder der en lille radiosender, som så sender beskeder til en computer, der registrerer, hvornår beboeren har vandladning.

På den måde kan man finde ud af, hvornår man som personale skal hjælpe beboeren på toilettet, og på det grundlag kan vi så vurdere, om beboeren overhovedet skal bruge ble eller kan nøjes med en mindre ble. Vi vil også gerne være med til at give vores beboere et mere værdigt liv, fortæller Jessie Lykke, der fremadrettet regner med, at man vi bruge bleerne på 30-50 beboere på Møllegården.

-Det er et rigtigt godt arbejdsredskab, da vi også kan undgå alle de andre gener, der er ved at bruge ble. Vi har også altid sagt, at bleer er et hjælpemiddel mellem to toiletbesøg, siger Hanne Thranum, der heller ikke mener, at bleen er tiltænkt som en kontrol, hvor man fra kontoret kan sidde og følge beboernes vandlanding.

-Det er tiltænkt som et arbejdsredskab, så vi kan gøre livet nemmere for beboerne, tilføjer Jessie Lykke og fortæller at bleerne heller ikke er helt billige. 12 bleer koster 1500 kroner.  Men det skal ikke handle om økonomi. Det primære er, at vi vil vores beboere det bedste og på samme tid ikke spilder personalets ressourcer, fastslår Jessie Lykke.

 

Bleer-med-it-11-14

De intelligente bleer kan bidrage til at give et mere værdigt livsforløb for demente og lammede beboere.
Foto: Kaj Bonne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top