annonce
Klogere på verden
Venstres folketingskandidat talte om de store internationale brændpunkter

Venstres folketingskandidat talte om de store internationale brændpunkter

Er vi på grænsen til en ny kold krig? Intervenerer USA i Syrien? Er Kina en ny supermagt? Hvad er Danmarks rolle i det storpolitiske spil? Dette er nogle af de spørgsmål, som i torsdags blev besvaret af USA -eksperten og Venstres nye folketingskandidat Mads Fuglede, der også er kendt fra sine kommentarer i TV.

Der var lagt op til et foredrag og debatmøde om Europas udenrigspolitiske udfordringer, da Venstre Gladsaxe inviterede borgere ind for at møde Mads Fuglede i sin første politiske optræden. Cirka 75 begejstrede og yderst spørgelystne tilhørere var mødt op for at deltage i arrangementet. Mads lagde ud med at fortælle om USA, de amerikanske udenrigspolitiske prioriteter samt hvordan Europa og Danmark skal navigere i forhold til en ændret verdenssituation.

Efterfølgende blev der tid til spørgsmål fra de fremmødte, hvor snakken nåede helt fra skudsalver i Syrien til Putins fremmarch i Østeuropa, USA’s statsgæld og hvilken rolle Danmark kan indtage i Arktis. På denne vis blev den udenrigspolitiske situation vendt og drejet i Søborg en ganske almindelig torsdag aften, hvor viden blev delt og tanker tænkt.

 

 

fuglede

Mads Fuglede kom godt rundt omkring verdenspolitikken.
Foto: Privat.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top