Annonce
Kvickly i Buddinge er en stor succes
Kvickly-11-12-14.jpg
Der var mødt omkring 470 medlemmer op til årsmødet. Foto: Kaj Bonne
Landets største medlemsforening

Det var en propfyldt kantine på Gladsaxe Gymnasium, der dannede rammen årsmødet i Kvickly Buddinge.

Kvickly, der sidste år flyttede fra Buddinge Torv til det nye Buddinge Center ved stationen, har haft et begivenhedsrigt år med flere tiltag.  Man kan desuden bryste sig af, at Kvickly i Buddinge har 17.500 medlemmer og på 4. år er den største medlemsforening i landet.

-Kvickly har nu fået COOP bank, hvor medlemmerne kan sætte penge ind. Det hele foregår ved kasserne i Kvickly og det er gebyrfrit. Desuden har man også lovet at reducere madspillet med 10 procent. Coop også en stor bidragsyder ved den store Danmarks Indsamling til Afrika, hvor man med øget handel også er med til at styrke landenes produktions- og konkurrencedygtighed, fortalte formanden for Brugerbestyrelsen i Kvickly, Peder Merrild.

Varehuschefen Kenneth Mattsson er også begejstret for flytningen, men har selvfølgelig været spændt på, hvordan det ville komme til at gå for salget, når nu også Fakta var rykket ind i Kvicklys gamle domicil.

-Vi har holdt omsætningen, men vi har måttet lave logistikken i forretningen om. Vi havde en kundeundersøgelse, hvor det viste sig, at kunderne gerne ville have en mere logisk placering af varerne.

Vi måtte endevende hele butikken, men vi har kunnet mærke en markant forandring i salget.

Det er første gang, jeg har åbnet en butik, hvor man har måttet rykke så meget rundt på varegrupperne. Men vi har fået så meget positiv respons, så det er det rigtige vi har gjort.  Desuden så tror jeg, at folks bevidsthed om det vi står for og vores gode medlemstilbud er grunden til, at vi har så mange medlemmer, fortæller varehuschefen, Kenneth Mattsson.

Af indkomne forslag var der et ønske om en reducering af Kvicklys Brugerbestyrelsen fra 7 til 6 medlemmer, hvilket blev vedtaget og så var der fra et af medlemmerne et ønske om, at Kvickly forsøgte at få flere vegetariske færdigretter på hylder og i fryser.

Som det musikalske indslag kom den tidligere Melodi Grand Prix- stjerne med de små ”rejshop” Gry Johansen på besøg og sang gamle og nyere slagere.

Der blev sluttet af med lækre platter og kolde drikke.

 

Kvickly 23 12-14
Gry Johansen stod for det musikalske indslag.
Foto: Kaj Bonne.

 

Kvickly 13 12-14
Varehuschef Kenneth Mattsson fortalte om, hvordan man kunne bruge sin mobiltelefon
til at indhente særlige tilbud fra Kvickly.
Foto: Kaj Bonne

 

Kvickly 20 12-14

Brugerbestyrelsen i Kvickly blev genvalgt.
Foto: Kaj Bonne.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top