- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Ordene strømmede

Alvor og masser af grin ved Enhedslistens 25 års fødselsdagsfest

Alvor og masser af grin ved Enhedslistens 25 års fødselsdagsfest

Fødselsdage plejer at være festlige begivenheder. Men lige der måtte Johanne Schmidt Nielsen skuffe de mange tilhørere, da hun talte ved Enhedslistens 25 års fødselsdagsfest i lørdags på Buddinge Skole.
Det var ikke bare fordi hun var stoppet med at ryge for syv dage siden, at hun ikke lige kunne se morskaben i det hele, for hun beskæftigede sig med den politik, som regeringen fører – og det er som bekendt ikke lige noget som Enhedslisten elsker. Det er for blåt.
Johanne Schmidt Nielsen er en kvinde med ordet i sin magt. Der ikke noget med øh og æh, så pludselig var der gået en halv time, hvor der var blevet lyttet intenst.
Det blev der også, da underholdningen kom i gang.
Gladsaxeborgeren og standupkomikeren Jan Gintberg slog fast, at han ikke var kommet for at blive populær, og det stod hurtigt klart, at han ikke er blandt Enhedslistens kernevælgere.
-Jeg kendte jer jo ikke på forhånd, selv om jeg har boet i kommunen i ni år, sagde Jan Gintberg, der anbefalede partiet at få skrevet sit program om i en fart, for der en nogle slemme smuttere med bl.a. afskaffelse af politiet.
Jan Gintberg troede vist ikke på, at byrådsmedlem Flemming Holst kunne stoppe volden i Værebro ved at sige, at nu skal de altså holde op.
Johanne Schmidt Nielsen blev udnævnt til partiets udgave af Kim Il Sung. Når nu grovfilen skulle i brug.
Der blev grinet meget undervejs, for selvironi hersker også i partiet.
Blandt gæsterne var en del fra SF og de radikale.