- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Sølvrævefarmen ved Bagsværd sø

På Aldershvilevej 80 ses lidt af en af de oprindelige gårde i Bagsværd By.

På Aldershvilevej 80 ses lidt af en af de oprindelige gårde i Bagsværd By. Den havde matrikelnummer 7 og jorden lå hele vejen mellem nuværende Aldershvilevej og Bagsværd Sø, til den nu fredede ”Radiomarken”. Det har været et smukt skue fra landsbyen og landevejen med de store skråninger med mod søen.

Det var der adskillige københavnske velhavere, der fik øje på i tiden omkring Første Verdenskrig. Flere herskabsvillaer ses endnu. Gården var som så mange andre på et halvt hundrede tønder land, som la Cour anfører i 1907: ”Hovedbygningen er opført af Grundmur med Straatag. Gaardens Sidelængder er byggede af samme Materiale som Hovedbygningen. Desuden oplyses det, at mod Øst ligger en Trælade og mod Vest Mejeribygning med Svinestald”.

Fra Rønnebærgård udstykkedes i 1910 en række store grunde ned til Bagsværd Sø, hvor der byggedes prægtige villaer i patricierstil, som imidlertid måtte lide den tort i begyndelsen af anden verdenskrig, hvor Ring IV blev anlagt, at få haverne og dermed søadgangen skåret af.

Gladsaxe Kommune erhvervede omkring 1920 et mindre areal fra Rønnebærgård ved Bagsværd Sø, hvor man anlagde en Folkepark med badeanstalt, en såkaldt Søbadeanstalt. Det var kun ca. en halv tønde land, som lå for enden af nuværende Birgits vej.

Da ”amtets ydre ringvej”, også kendt som Ring 4 og Bagsværdvej, blev anlagt under Anden Verdenskrig, fik alle villaejerne deres søgrund skåret fra. Efterhånden erhvervede kommunen hele området mellem Ringvejen og søen, hvor man anlagde en park med stier, som alle blev fredet som ”Bagsværd Søpark” i 1950’erne.

Da det var slut med landbruget, husede Rønnebærgård i 1920’erne og 30’erne ”Bagsværd og Omegns Regnskabs- og revisionsbureau” ved bogholderi konsulent, fhv. ingeniørkaptajn Einar N. Jensen, som yderligere kunne annoncere med, at han var ”Kommunalrevisor for Gladsaxe Kommune”, og at han gav undervisning i bogføring, engelsk og regning. I Slutningen af 1930’erne og begyndelsen af 40’erne husede Rønnebærgård Ellen Hvids Sølvrævefarm, der skal have været noget helt enestående, som folk valfartede til langvejs fra. Det var i de tider hvor borgerskabets fruer yndede at slynge en rævepels om halsen. Og når det skulle være rigtig fint var der naturligvis tale om sølvræve.

Men hvem vovede at sige: RÆVEPELS til damerne.

 

Arne-Hermann_13
Rønnebærgård i 1941. På skiltet til højre står der: ”Ellen Hvids Rævefarm. 1.klasses avlsdyr”,
og på det mindre skilt midt i billedet: ”Lejligheder til leje med WC og have.”

 

Arne-Hermann_13_2

Den landskendte sølvræveopdrætter Ellen Hvid med en af sine sølvræve.
Foto fra slutningen af 1930’erne.