Kunststofbaner er et gode for de danske fodboldklubber. De betyder, at der kan spilles udendørs hele året.
Det var første gang i dette forår, at Bagsværd Boldklubs serie 3 hold var på rigtigt, levende græs, som snart dufter grønt og forårsrigtigt.
Det hindrede dog ikke Bagsværd i at sejre 3-0 ude over Fredensborg efter en målløs 1. halvleg.
Træner Kjeld Svendsen var da også godt tilfreds med præstationen, hvor Bagsværd stod som aftalt på banen og i det hele taget levede op til aftalerne
Holdet havde den 19-årige Lasse Rasmussen, der kommer fra Farum, med som debutant og spids i angrebet – og han gjorde det ifølge træneren rigtig godt
Patrick Marcussen scorede til 1-0 og 2-0 i de første 22 minutter efter pausen. Patrick Hoff øgede til 3-0, som blev forårspremierens resultat.
SA