Combination jublede
Klub 144 vandt igen årets GME

Der var fyldt godt op i Klub 144, da klubben sidste mandag afholdt den årlige Gladsaxe Music Event.

10 bands fra 4 af kommunens klubber var godt forberedte og gav den maksimal gas på instrumenterne og vokaler og der var støttende fans og forældre, som sad rundt ved borde omkring den projektør- og røgfyldte scene.

Alle bands spillede to numre, hvoraf nogle var kopinumre, mens andre var egne kompositioner.

Tre bands gjorde sig især bemærket hos dommeren. Assholes of Massdesctruction fra klub Grønnemose fik en tredjeplads, mens funkita fra Klub 144 fik en andenplads. Førstepladsen og et gavekort på 1000,- til Music Key på Søborg Hovedgade gik til Combination fra Klub 144.

-Det kom helt bag på os, jublede de fem medlemmer af Combination. Vi havde håbet på, at blive mellem de tre bedste, så at vi har vundet, er helt uvirkeligt, tilføjede forsangeren, Julie.

-Vi har øvet os rigtig meget. Især de sidste tre måneder, sagde William, der svinger bassen.

August på trommer, Frederik på keyboard og Bror på guitar er enige med deres to andre bandmedlemmer i, at de skal fortsætte med at spille sammen.

– Vi skal altid være i band sammen, men først skal vi lige fejre sejren med resten af Klub 144, forsikrede August.

 

 

Orkesterdyst-14-16-14

Det er helt uvirkeligt! Vi troede bandet Nothing ville vinde, fortalte medlemmerne af Combination.
Foto: kaj Bonne.

Orkesterdyst-10-16-14

The Cone Zone vandt GME sidste år. De sluttede af med ”Den Sure Nabo”, som de stillede op med ved børnenes MGP i år.​
Foto: kaj Bonne.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top