- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Det må man ikke

Masser af ulovligt parkerede biler på Vandtårnsvej

Masser af ulovligt parkerede biler på Vandtårnsvej

Trafiksikkerheden får et ordentlig gok søndag formiddag på Vandtårnsvej. Så parkeres en halv snes biler på ulovlig vis lige ud for den katolske Johanneskirke på Vandtårnsvej 9.

Bilerne stilles med det ene hjulsæt oppe på fortovet, og mens man i Gladsaxe gerne må parkere på fortove, hvis der er plads til at mindst en barnevogn kan komme forbi, så er det altså stadig ulovligt at parkere på cykelstier og på cykelbaner (optegnede baner)

Der er stopforbud på vejen, så køretøjer fra brandstationen længere oppe ad vejen kan komme hurtigt ned ad vejen.

Nærmeste parkeringsplads med god plads ligger på Søborg Torv, hvor forretningerne jo næsten alle har lukket om søndagen.

Beboere på Vandtårnsvej har prøvet at kontakte politiet om søndagen. Men de har fået at vide, at de kan ringe igen om mandage. Og så er der ingen biler.