DM-sølv til bokser
Anders Krogh tabte til sin ærkerival

Ved DM i boksning i Varde forrige weekend blev det til sølvmedalje til Anders Krogh fra Gladsaxe Bokseklub i supersværvægtsklassen.

I finalen mødte Anders Krogh sin ærkerival Kem Ljungquist fra Nykøbing Falster, og det endte med en sejr til falstringen. En dom der ikke kunne indvendes noget imod.

Da de to mødtes ved de sjællandske mesterskaber var det Anders Krogh, der fik rakt armen i vejret i finalen efter at de tre dommere havde voteret 2-1.

Anders Krogh havde i DM-semifinalen besejret Tim Voss fra FAK Århus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top