Ekspert i redning af druknende
Ole-dusør_2013-03-26.jpg
Gladsaxeborger hædret for at bjærge mand med insulinchok op af Frederiksholm Kanal

Grafisk designer Ole Sand fra Gladsaxe var i onsdags på Københavns Politigård for at blive hædret og belønnet med 1.000 kr.
18. august i fjor sprang han i vandet i Frederiksholms Kanal, da en mand havde fået insulinchok. Ole Sand fik fat i manden, der derefter blev bugseret op på dækket af en sight seeingbåd, der kom forbi. I mellemtiden havde andre fået fat i ambulance og politi.
-Vi har senere fået at vide, at manden har det godt, fortæller Ole Sands kone, Birgit.
Ole Sand har det med at være på det rette sted på det rette tidspunkt. For det er faktisk anden gang, at han får bugseret en druknende op af Frederiksholm Kanal.
-Under pinsekarnevallet i 1986 var der en meget fuld mand, der faldt i vandet. Min mand sprang i og fik ham op på det tørre, og så skete der ikke andet i den sag. Men i fjor blev det altså registreret, fortæller Birgit Ostenfeld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top