- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Der kommer 88 til

Gladsaxeløbet tegner til endnu en rekord

Bytoften IF har som tidligere omtalt valgt at gøre Gladsaxeløbet til en social begivenhed i klubben, og det sætter i den grad præg på løbet på søndag.

-Vi nåede op på 105 tilmeldte fra klubben, og vi går i hvert fald ikke ned på udstyret, for vi har via forskellige sponsorater fået ens trøjer, fortæller klubformand Thomas Dreyer.

-Vores yngste deltager er seks år, og den ældste er 59.

Flere klubber og firmaer har valgt at tage handsken op, så der er vist ingen tvivl om, at løbet næste år vil udvikle sig endnu mere. Gladsaxe Judoklub har tilmeldt 25. Mandag formiddag nåede forhåndstilmeldingen op på 625.

Vejrmæssigt ser det ud som om temperaturen vil komme til at ligge i den behagelige afdeling.

Mandag formiddag var der ca. 70 løbere, der havde valgt at tage  distancen på ca. 10 km, mens de fleste havde meldt sig til ca. 5 km-løbet. Og ikke overraskende er der mange i den yngste afdeling, der løber/går de 2 km, så de kan stifte bekendtskab med motionsløb.

Vanen tro vil der være masser af præmier til deltagerne, så det for manges vedkommende vise sig at blive den rene overskudsforretning at stille til start.

Der er medaljer til alle børn, der stille til start.

Startnumre kan hentes ved Kvickly ved Buddinge Station lørdag fra 10 til 16 eller på løbsdagen fra 8.45 ed startområdet lige bag rådhuset.

Mam kan melde sig til løbet på selve dage, men så er gebyret det dobbelte. Og der skal betales kontant.

 

Gladsaxeløbet-01-22-14

17 løbere fra Bytoften støvede lige formen af søndag formiddag, hvor de også fik udleveret deres løbetrøjer. Foto: Kaj Bonne.