- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Gensyn efter 50 år

Usædvanlig klassegenforening på Egegård Skole

Usædvanlig klassegenforening på Egegård Skole

I 1964 gik de ud af Egegård Skole – der nu om dage hedder Gladsaxe Skole. Forleden mødtes de for at høre, hvad der var sket i mellemtiden og for at se, hvordan de var kommet til at se ud.

Jens Jørgensen – en af eleverne fra dengang – fortæller om gensynet:
”Vi var skolens første realklasse – før det tog man mellemskoleeksamen og præliminæreksamen. Vi blev delt efter 7. klasse i en ikke-boglig og en boglig (real)-klasse. Klassen bestod af ”bare” 12 piger og 2 drenge.

Pigerne har ikke været så gode til at holde forbindelsen efter skolen, men det har drengene, og de fik ideen med et gensyn i anledning af 50-års jubilæet. De satte himmel og jord i bevægelse for at finde alle pigerne, og ved hjælp af bl.a. søgninger på nettet og de sociale medier lykkedes det, selvom en bor i Sydfrankrig og en i Stockholm. Desværre var to af pigerne døde.

Det var ikke nemt at være elev i 50´erne/60´erne. Disciplinen var streng, spanskrør, lussinger og eftersidninger blev ofte brugt, vi skulle neje og bukke hele tiden for alle voksne på skolen, vi skulle skrive stil og regneopgaver med pen og blæk, og håbe på at pennen ikke klattede, for så var det en ommer. Men – vi lærte at opføre os ordentligt, at have respekt for andre og vi lærte at sætte kommaer, kongerækken, salmevers og engelske sange. Vi havde svømmetimer i skolens egen svømmehal i vinterhalvåret, og om sommeren cyklede vi til Gladsaxebadet for at svømme der. Vi dansede twist til fester hjemme hos hinanden, pigerne gik med strutskørter, og drengene havde Elvis-krølle ned i panden og håret redt i ”anderumpe” bagtil.

50-års jubilæet startede med gensynsknus og champagne, hvorefter skolens viceskoleleder Claus Møller viste os rundt på skolen. Det var et glædeligt gensyn med en skole, hvis bygninger stadig virkede moderne, og i hvis klasselokaler de sorte kridt-tavler var blevet skiftet ud med interaktive ditto. Vi genkaldte os minder om vores lærere – en tyrannisk matematik- og fysiklærer, en dansklærer, der kaldte en elev for ”lille høne” og sagde ”Never give up! ”. Ved hjemkundskabslokalet (dengang husgerning) kiggede vi langt efter en mini-lejlighed, hvor pigerne for 50 år siden skulle lære at blive gode husmødre.

Efter rundvisningen nød vi en dejlig frokost på Aldershvile Slotspavillon og svælgede i minder – gamle fotos, skolebøger og historier. Et dejligt gensyn, der skal gentages.