- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Gladsaxe-Hero holder fast

Topplaceringen forsvaret med 2-0 sejr

Gladsaxe-Hero pejler oprykning til Sjællandsserien efter nok en sejr.

På hjemmebane vandt serie 1-holdet 2-0 (0-0) over Femhøj fra omegnen af Frederikssund. Et udmærket fodboldhold, men uden den kollektive styrke – eller den individualist – der virkelig kunne have givet Gladsaxe-Hero problemer på Gladsaxe Stadion.

Det blev derfor en dyst, som det ikke voldte Gladsaxe-Hero det store besvær at vinde – efter 90 minutter af svingende kvalitet.

Faktisk havde hjemmeholdet en halv snes chancer før pausen, som burde have givet kasse. Men effektiviteten foran mål matchede ikke mål evnen til at skaber chancer.

Derfor skulle man hen til minutterne lige efter pausen, før første mål faldt. Til gengæld blev den anden træffer sat godt et minut senere.

Det blev 1-0 i 47. minut ved David Ledstrup, der satte foden til et indlæg fra højre. En scoring af den slags fra klods hold, som det ser så let ud at omsætte i mål, men som så ofte misbruges. Det skete ikke her. Scoringen var Ledstrups 11. træffer i sæsonen 2013-14.

Blot et-to minutter derefter øgede Kristjan Koropanov til 2-0, da han lige over midten brød igennem og efter et flot sololøb øgede til 2-0, kampens resultat.

Gladsaxe-Hero fører serie 1 med 43 point efter 21kampe, mens Espergærde har 41og Helsinge 40.