- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Gladsaxe kom over gennemsnittet

Stemmedeltagelse til EU-valg over 60 procent

Søndagens valg til EU-parlamentet og folkeafstemningen om en fælles patentdomstol trak lidt flere til stemmeurnerne i Gladsaxe end generelt på landsplan.

Der var 46.395 stemmeberettigede, og 27.907 valgte at afgive deres stemme til valget om pladserne i parlamentet. Det giver en valgdeltagelse på 60,15 procent, hvor den på landsplan lå på 56,3.

Når det gjaldt valget omkring patentdomstolen blev der kun afgivet 27.665 stemmer i Gladsaxe. 16.460 stemte for.

 

EU-valg-01-22-14
I valglokalet i Høje Gladsaxe kunne man som de andre otte valgsteder hurtigt komme til for at få
udleveret stemmesedler og derefter begive sig ind i stemmeboksene.
Foto: Kaj Bonne.