- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Skattejagt på fortet

Flot opbakning til arrangement på Bagsværd Fort

Der var er herligt mylder af børn og voksne på Bagsværd Fort fredag eftermiddag. Vejret var lige til den skattejagt, der blev afviklet.

Sidste år deltog 261 børn og voksne i skattejagten, der foregik i Høje Gladsaxe, og der var mindst lige så mange, da det i år gik løs et andet sted i kommunen.

Skattejagten hed “Jagten på kongens soldater”, og temaet var 1. Verdenskrig. Der var sjove poster med soldaterrelaterede opgaver, sminkører malede livagtige skudsår på børnene, der var hyggelig musik med en glimrende sgangerinde, og der var en gullaschkanon med god afsætning.

“Jagten på kongens soldater” er ét af 15 løb i hovedstadsregionen under paraplyen “Jagten gennem historien”. Løbene er finansieret af KulturMetropolØresund, Region Hovedstaden, Kulturministeriet og Nordea-fonden og er arrangeret af Golden Days i samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund og 13 kommuner – heriblandt Gladsaxe Kommune.

Se flere billeder på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk [1]