- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Stående applaus til prismodtager

Jørgen Dragsdahl modtog Enhedslistens og SFs ytringsfrihedspris

Jørgen Dragsdahl modtog Enhedslistens og SFs ytringsfrihedspris

Som det bl.a. er fremgået af læserbreve i Gladsaxe Bladet er det ikke alle, der just har forståelse for at journalisten Jørgen Dragsdahl i år blev tildelt ytringsfrihedsprisen i Gladsaxe . Prisen blev 1. maj uddelt for 9. år i træk, og det er SF og Enhedslisten, der står bag prisen.

Men Jørgen Dragsdahl var i allerhøjeste grad blandt venner på Buddinge Skole i onsdags, og der var stående applaus til prismodtageren, da han fik prisen efter at Gunnar Svendsen fra SF havde motiveret hvorfor netop Dragsdahl skulle have prisen.

Prisen på et fuglebur, hvor fuglen er ved at slippe ud, 3.000 kr. og et diplom glædede Dragsdahl, der også havde det fint, at folk fra den anden siden af det politiske spektrum var blevet noget ophidset.