27-årig blev varetægtsfængslet i fire uger
Medlem af rockergruppen Satudarah sigtes for narkohandel

Under ransagnings- og anholdelsesaktionen på 10 adresser i torsdags, heriblandt Satudarahs klubhus i Bagsværd, blev en 27-årig mand med tilknytning til Satudarah anholdt. Derudover blev der fundet en skarpladt revolver, omkring 50 patroner og ca. 200 gr. narko.

–  Vi sigter den 27-årige for omfattende narkohandel, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson.

Han kan ikke frigive detaljer om efterforskningen, fordi grundlovsforhøret er holdt for lukkede døre. Der forventes ikke at komme yderligere oplysninger om torsdagens aktion.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top