- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Alle skal være med

Gladsaxe Basketball Klub plejer nybegyndere og etablerede spillere

Ungdomsafdelingen i Gladsaxe Basketball Klub har rejst sig som Fugl Fønix fra asken, og den positive udvikling bare fortsætter og fortsætter. Men der bliver også gjort noget for at holde liv i den positive udvikling.

-Af helt store nye tiltag har vi i samarbejde med Chanan Colman, en af Danmarks bedste basketball spillere der i dag spiller i Israel, lavet en landsdækkende camp der skal afvikles her i Gladsaxe i sidste uge af sommerferien, fortæller Line Bessermann, ungdomsformand i klubben.

-Der kommer en hel perlerække af trænere fra den danske basketliga og giver alle ungdomsspillerne der tilmelder sig campen en oplevelse ud over det normale. En fantastisk start på næste sæson, som vi er en del af og vil være mange år fremover.

På den måde oplever Gladsaxe Basketball klub at blive et kendt navn i basketverdenen igen, og det er vi både glade og stolte af.

-Sæsonen er nu slut, og vi har klaret os rigtig flot med flere hold i mesterrækken og vi har samtidig fokus og åbenhed over for nye spillere, der gerne vil prøve kræfter med basketball for første gang.

Det giver store udfordringer, men vi er lykkedes med at tilpasse den træningstid vi har og de trænere vi har til rådighed, så vi har kunne dele flere hold op i nybegynder og garvede. På den måde tager vi hensyn til de nye og også til dem der efterhånden har spillet basketball i nogle år.

-Vi har sågar haft et par spillere med til landsholdssamling i regi af DBBF, og det er blevet flere medaljer til diverse turneringer rundt omkring i Danmark, siger Line Bessermann.

Som en lille forstart på campen med Colman, afvikler vi i forrige uge en træningslejr for vores U16 drengehold, hvor de fik en tæt og personlig coaching af Colman.

GAME afviklede Grundlovsdag en Streetbasket-turnering ved Høje Gladsaxe, men måtte pga. regnen rykke ind i Grønnemosehallen, hvor spillere fra nærområdet og forskellige klubber deltog i at komme til DM i Street basket på Østerbro i august. Flere hold fra Gladsaxe- basket er kommet til DM finalerne, og det lover godt for fremtiden.

Gladsaxe basketball klub deltager også igen i år i sommerferieaktiviteterne hvor børn i kommunen mellem 9-14 år har mulighed for at prøve at spille basketball i uge 27 og 28. Her har vi hyret SISU- spilleren Joe Benjamin som træner.